En artikel i den tyske "Politically Incorrect" 23.1.2013 fortæller en hel anden historie:
http://www.pi-news.net/2013/01/das-attentat-in-bulgarien-die-islamisierung/
Bulgarien var som bekendt i 500 år underlagt det muslimske osmanniske herrevælde, hvilket mange bulgarere endnu i dag mindes med skræk, således at følelserne let kommer i kog på tale om Tyrkiet. Fornylig blev Ahmed Demir Dogan, hvis politiske parti “Bevægelsen for Ret og Frihed” (DPS) efter sigende skal financieres fra Tyrkiet og have tyrkiske interesser i Bulgarien, truet med en gaspistol, hvad der medførte vilde slag og spark mod attentatmanden (foto).
Dette overfald har en forhistorie: for tre år siden besøgte den tyrkiske udenrigsminister professor Ahmet Davutoglu Bosnien-Herzegowina og holdt i Sarajevo en opsigtsvækkende tale, hvor han vilde genoplive det osmanniske rige.
Her er nogle vigtige passager fra denne tale:
For de muslimske nationer på Balkan, Kaukasus og det nære Østen er Tyrkiet en slags helle og hjemland. Hvorfor er det sådan? På grund af arven fra den osmanniske fortid. Ja, alt hvad der sker på Balkan, i Kaukasus og i det nære Østen angår os.
Når jeg i Ankara sidder med et landkort og tegner en cirkel med en radius på 1000 km, er der inden for denne kreds 23 lande. De er allesammen vore slægtninge og fulde af håb forventer de vor hjælp og beskyttelse.
Derfor lægger vor nye udenrigspolitik an på orden i alle regioner, der omgiver os - på Balkan, i Kaukasus og i det nære Østen. Vi vil på ny integrere Balkan. Det er målet for vor udenrigspolitik og vi vil nå det.
Ud fra denne tale bliver den nye tyrkiske udenrigspolitiske doktrin helt klar. Og samtidig også, at islam ikke må høre til Tyskland og Tyrkiet heller ikke til EU.
Den 28. september 2012 fortalte det bulgarske Nyhedsbureau Mediapool om forhandlingerne i en retsprocess i den sydbulgarske by Pazardjik imod 13 muslimske imamer, som var medlemmer af den illegale organisation “Al Waqf al Islami” i Bulgarien. I følge vidneudsagn stræbte imamerne efter at forvandle Bulgarien til en sharia-stat.
Den illegale organisation “Al Waqf al Islami” blev opretteti marts 2008 i Bulgarien. Ved dens nyoprettelse var sheik Halid M. fra Saudiarabien også med. I følge nyhedsbureauet mediapool blev denne organisation financieret med 400.000 Euro i tidsrummet 2008-2010. Det politiske parti DPS (Bevægelsen for Ret og Frihed) blev grundlagt i Bulgarien i 1990. Det blev etableret som rent etnisk parti for tyrkiske muslimer. I henhold til forfatningen for republikken Bulgarien, Del 1, paragraf 11, punkt 4, er det forbudt at stifte partier for race, etnisk oprindelse og religion.
Den 8.oktober 1991 kom spørgsmålet om lovligheden af oprettelsen af partiet DPS for Forfatningsdomstolen. Med henblik på forpligtelserne over for EU-menneskerettighedskonventionen blev partiet tilladt, skønt kendte bulgarske jurister med eftertryk betonede dette partis modstridighed mod forfatningen. Som den første leder af partiet valgtes Ahmed Dogan.
Dogan er en officielt kendt medarbejder ved kontoret for oparbejdelse af grundlaget for det tidligere kommunistiske Statssikkerhedsvæsen. Han har dæknavnet “Agent Sava”. Efter jerntæppets fald “tjener” denne mangemillionær sine penge ved tvivlsomme foretagender som “konsult”forretninger.
Det er den samme Ahmed Dogan, som nu den 19.1.2013 blev udsat for et “attentat” i Sofia ved sin udmeldelse af partiet på partidagen, begået af den 25-årige muslim og bulgarske tyrk Oktaj Enimehmedev. Et “attentat” med en defekt gaspistol ved et arrangement, som blev filmet uden afbrud i optagelserne. Et arrangement med indbudte udenlandske gæster.
Dette er en yderst mærkelig sag. Det kunde være, at dette i valgåret 2013 var en iscenesættelse for at mobilisere sine egne partikammerater og (igen en gang) fremstå som helt. Og samtidigt vise for omverdenen, hvor intolerante, hadefulde og racistiske bulgarerne er. Hvad naturligvis ikke var sandt. Den som kender Bulgariens tusindårige historie, ved, at i alle disse år har den bulgarske og muslimske befolkning - i hvert fald almindelige mennesker - levet fredeligt og venskabeligt sammen.
Men i den senere tid er de radikale islamister i Bulgarien blevet stadig mere aggressive og farlige. I mange egne, hvor partiet DPS har med lokalstyret at gøre, bliver den bulgarske befolkning diskrimineret. Borgere, der taler bulgarsk, bliver ikke betjent i myndighedskontorerne. Alle indfarter til lokalsamfundene bliver - ligesom vejskilte - kun skrevet på tyrkisk. Tyrkernes frygtlige grusomheder over for den kristne befolkning i det osmanniske rige bliver benægtet, og det forlanges endog af den bulgarske befolkning ikke at tale om det, som om det ikke havde existeret.
Skolebøgerne skal ændres dementagtigt eller skrives om.
Det etniske parti DPS, dets ansatte og Ahmed Dogan virkeliggør Tyrkiets nye udenrigspolitiske doktrin i Bulgarien. Problemerne med de radikale islamister er uden sammenligning større end i nogle af Tyskland storbyer som Berlin-Neukölln, Kreuzberg, Duisburg eller Frankfurt. Bulgarerne har tyrkerne lige uden for døren og må helt alene forsvare sig mod en stadig aggressivere radikal islam.
Hvor bliver støtten fra det europeiske Fællesskab af? Hvor er solidariteten fra de centraleuropeiske og vesteuropeiske lande?
Hvilke menneskerettigheder forsvarer Europa egentlig? Sådan et fællesskab kan man gerne kvitte.
Islamiseringen, som skrider frem med rasende fart i Europa, kan kun imødegås i fællesskab. Eller vi gentager fejlene fra det 14. og 15. århundrede, dengang da det byzantinske rige med Konstantinopel, det bulgarske rige, Serbien, Ungarn, hver for sig alene forsøgte at stoppe osmannerne? Indtil de stod foran Wiens porte!
Åbenbart er Europa ikke i stand til at lære noget af historien, før det på et eller andet tidspunkt bukker under.
Den tyrkiske udenrigsminsier professor Ahmet Davutoglu’s tale i Sarajevo kan nedenfor læses på bosnisk, kroatisk og serbisk. (NB disse oversættelser er ikke medtaget her i den danske udgave).
Det Osmanniske Rige