Titler og omtaler kan præges af pk-infektion

I den redegørelse som den schweiziske stat i 1969 gav befolkningen angående strategien ved psykologisk krig ("Den anden Form for Krig", d.v.s. uden militære våben) beskrives,  hvordan man opretter et parti i et fremmed land for at nedbryde det: "I lande med høj levestandard er det ikke let at vinde masserne, derfor skal man finde frem til de utilfredse. Intellektuelle og kunstnere egner sig godt som lokkeduer og blikfang. Der kan ikke laves propaganda med arbejdere. En professor, journalist eller præst er mange arbejdere værd...."

Altså folk med en eller anden brugbar titel...

Ligesom almindelige mennesker har en tilbøjelighed til at tro på ting, der står på tryk, nærer de også tillid til titler, jo højere, jo bedre, som om titler er udtryk for personers moral.


Nogen gjorde mig fornylig opmærksom på en  artikel i Information fra 18. november 2009 af lektor ved Copenhagen Business School, Nanna Mik-Meyer, om "Titler og Troværdighed". Den handlede om titlen "adjungeret professor", som åbenbart tildeles "personer uden forskningsbaggrund". Nøjere sagt: til personer, "der har et højt fagligt niveau, og som et universitet ønsker at hædre". Der nævnes exempelvis: Uffe Ellemann-Jensen, Klaus Rifbjerg, Tøger Seidenfaden, Poul Nyrup m.fl. og ved Copenhagen Business School var mere end 60 blevet hædret.

Men forstår almindelige ikke-akademikere, at denne titel ikke har noget med rigtige professorer at gøre, og at de ikke er blevet bedømt af professorer?

Vi lever i en kaotisk tid under "en anden form for krig", hvor det mere end nogensinde gælder om med ordmanipuleringer o.l. at narre godtroende medborgere til visse opfattelser.
Det lille ord "adjungeret" (tilknyttet) kan så let falde væk i en text, og alle journalister ved måske heller ikke besked. For mange mennesker vil en titel eller graden af en titel være helt afgørende for troværdighed og bedømmelse.

Det samme gælder naturligvis om vedkommende står i Kraks Blå Bog eller i Dansk Biografisk Leksikon. Sidstnævnte værk ændrede sine kriterier for optagelse efter moderne tiders vurderinger.

I dagens samfund kan titler og biografier let bære præg af at være pk-inficeret.