marts 05, 2013

Tilbagekik på Lighed for Loven


På en konference i Landstingssalen på Christiansborg den 6. februar 2001 blev det af forsvarsadvokat Henrik Viltoft fremhævet, at det var vigtigt, at personer, som begik kulturbetingede drab og kriminalitet fik en lavere straf i strafudmålingen end danskere.

Dette kan dreje sig om æresdrab, drab for frafald fra islam, drab for kvindens trussel om skilsmisse, voldtægt etc.
En irakisk domstol har netop kendt to farbrødre skyldige i drab på en pige, der levede ”æresløst i Sverige, d.v.s. var falden fra islam, vægrede sig ved at bruge tørklæde og som anvendte kosmetik. Drabet blev bedømt til 1 måneds betinget fængsel i Irak, således at de begge blev sat på fri fod.
Tilsvarende koster et lignende drab i Vesten livsvarigt fængsel, hvilket kan variere fra 12 år opefter fra land til land.

Henrik Viltoft pegede på, at det var vigtigt, at man i domme i Danmark tog hensyn til den kulturelle begrundelse for drab og henviste til, at der allerede foreligger to højestretsdomme i henholdsvis Danmark og Norge, som skal/bør og vil danne præsedens for strafnedsættelse i forhold til danskere.

  1. Sag drejede sig om dansk kvinde, som blev gift med en tyrkisk muslim. Han dræbte hende, da hun vilde ud af ægteskabet igen. Højestretsdommen fra 1980 tog hensyn til drabets og mandens kulturelle begrundelse for drabet og nedatte dommen i forhold til, hvad en danske skulde have haft. Retslægerådet havde bl.a. udtalt, at manden havde været udsat for voldsomt pres fra herboende tyrkere for at genoprette sin ”ære”. Henrik Viltoft beskrev, at Højesteret ikke blot tog hensyn til den kulturelle baggrund, men at man også fremover bør gøre det i andre domme.
  1. Sag er norsk: Lagmandsretten idømte en far og dennes to sønner en dom for drab. Sønnerne havde sammen med faderen dræbt deres søster, da hun levede et uislamisk ”æresløst” liv og modsatte sig deres tilrettevisninger. Norsk højesteret satte Lagmandsrettens afgørelse ud af kraft ved en højesteretsdom 1984 under hensyntagen til den islamiske kulturelle baggrund og nedsatte derfor straffen.

Forsvarsadvokat Henrik Viltoft mente, at sådanne hensyn bør tages f.eks. over for tyrkere, pakistanere, iraker etc.og at præcedens nu er lagt for en forskellig strafudmåling.

Spørgsmålet er i hvor høj grad de danske og især de mange svenske massevoldtægter de seneste par år, som førte til endog meget lave domme og straffritagelser, er dømt ud fra lignende forudsætninger?

Denne artikel blev publiceret den 28.2.2001 på Ebbe Vigs hjemmeside ”united-bluff.com”


Spydpigens kommentar:
Der forlyder ikke noget om, hvor lang tid dette ”kulturelle hensyn” skulde tages? Gælder det livet ud eller en vis integrationstid for at lære landets love? Eller opgav man dette særhensyn?

Var det ikke bedre at belære alle indvandrere om retsforhold m.m., inden de rejser hjemefra,  
og at de naturligvis kan vente samme straf som landet egne borgere?