uden at ville gøre det mindste forsøg på at tale sig til rette og så hylde princippet fra 'Pinafore's admiral om ikke at stå til søs, men lade de andre stå.
Ifølge Kroniken opgav Søren Espersen ævred, da en af hans særlige ideer blev afvist. Han ville til en debat fremkomme med fem sentenser fra Bibelen, som han sammen med nogle muslimer ville more sig over, og så skulle muslimerne tilsvarende bringe fem sentenser fra Koranen, som man også skulle more sig over.
Den vogn ville muslimerne ikke hoppe på, hvilket beviser, at de ikke har humoristisk sans, og da Søren Espersen på en forenklet måde slår fast, at »latteren er vor frihed og selve vort væsen«, er de mindre lattermilde altså imod vor frihed og vort væsen. Voila!
På en eller anden måde tror jeg, at jeg har en kende humoristisk sans. Jeg holder endda foredrag om jødisk humor, og jøder er ikke bange for indimellem at fortælle anekdoter, hvor de selv bliver lidt til grin.
Når jeg fortæller sådanne historier offentligt, gør jeg gerne opmærksom på, at dem skal folk ikke genfortælle. Det er én ting, at jeg fortæller dem, for jeg er forhåbentlig hævet over mistanke om at være antisemit. Men hvis andre fortæller dem - ja, det er mange jøder faktisk meget sarte over for, kære Søren Espersen.
Er det nu så utroligt, at troende muslimer har svært ved at finde det morsomt at latterliggøre deres profet eller deres hellige skrift. Og hvis de ikke kan se det sjove, er det så ikke alligevel en del af ytringsfriheden, at de siger fra?
Tro ikke, at det er alle emner i Bibelen, der er lige velegnede til at karikere.
Jeg ville ikke synes om, hvis nogen begyndte med at gøre grin med nadveren, hvor de troende spiser Jesu legeme. Eller hvad med jomfrufødslen, der er basis for hele romantikken omkring julen? Mon det var nogle af de emner, Søren Espersen ville have gjort til genstand for latter? Næppe. Ikke alle troende kristne ville kunne se komikken.
For en del år siden bragte Ekstra Bladet en påstand, der hørte til de værste stereotyper, som er brugt af antisemitter. Da jeg bad bladet om at beklage, fik jeg af den daværende chefredaktør at vide, at jeg ikke havde humoristisk sans. Det var jo bare morsomt. Jeg burde have lagt mærke til, at det stod på side 2!
Så humoren er altså en kompleks størrelse, der afhænger af tid og sted - og sidetal.Men tilbage til alvoren. Søren Espersen synes, at en dialog kun kan føres af ligestillede.
Hvis nu begge parter for eksempel er hooligangrupper, skriver han, var det noget andet. Det er jeg ikke sikker på ville blive nogen god samtale.
Men hvis nogen vil true mig, vil jeg da gerne tale med ham m/k og forklare ham, at han er på afveje. Jeg gør det faktisk, når jeg indimellem får anonyme opringninger, hvor der lyder en hel masse forfærdelige ord i røret.
Når så den, der har ringet, lige skal have vejret, bryder jeg ind med et stilfærdigt: Nå, hvorfor det? Eller: Mener du virkelig det? Som regel bliver de så befippede, at de lægger røret på, og det er meget mere effektivt, end hvis jeg lagde røret på.
Jeg er enig i (Spydpigen: enig? nej, det er ikke en tro eller bedømmelse, det er facts, så det er mere korrekt at sige: jeg vèd) ,
- at et flertal af terrorhandlinger er begået af muslimer. Et flertal af overgreb mod jøder i Danmark er begået af muslimer. Jeg vil meget gerne forklare muslimer, hvorfor det er forkert at foretage disse overgreb. At de er ofre for fordomme, at deres forældre ofte er ofre for fordomme.
Jeg glemmer først og fremmest ikke, at det maksimalt er 1 ud af 1.000 muslimer i Danmark, der er implicerede i de nævnte overgreb, og det må da være forkert at dømme de 999 andre, endog uden at tale med dem.
(Spydpigen: Ikke-aktive muslimer er ikke ensbetydende med, at de er imod deres trosfællers overgreb. Holdningsafstemninger har peget på det modsatte).
Endelig glemmer jeg heller ikke, at antallet af tilfælde af chikane og det, der er meget værre, over for muslimer i Danmark er langt højere end overgreb mod jøder. Der kan være tale om tilråb, om at nægte folk adgang til forskellige steder og om at sætte ild til butikker, der ejes af indvandrere.
Jeg skal ikke udpege, fra hvilken gruppe disse lovovertrædere kommer, men de er næppe muslimer.
Hvis jeg ikke vil i dialog med muslimerne, hvordan skal jeg så forklare dem, at de er galt afmarcheret? Er det ikke ved at tale sammen, at vi i store træk har fået jøder og kristne til at acceptere hinandens 'særheder'. Det skal også virke over for muslimer. Og glem ikke, at dialog er noget andet end monolog.
Hvis man vil have sine synspunkter hørt, må man også lægge øre til den andens synspunkter. Det er kun på den måde, at vi kan skabe en bedre verden.
I mange århundreder førte kristne monolog i Europa. Det førte til korstog og inkvisition og religionskrige.
At vende hinanden ryggen og undgå samkvem giver de bedste vækstbetingelser for fordommene. (Spydpigen: hvad kom først ægget eller hønen?)
At sætte nye grænsebomme op og behandle en stor del af verdens befolkning som en alvorlig trussel kan kun føre til katastrofe.
(Spydpigen: Trojanske Heste skal man passe meget på. Før at vare end efter at kære!)
Det er i hvert fald ikke sådan en verden, jeg ønsker at overlade til mine efterkommere.
(Det er muligt at De og deres familie kan leve som dhimmier (anden klasses borgere) under muslimsk overherredømme, men det kan og vil ikke alle).
