Ved oprydning i en uendelig masse papirer fra Spydpigens langvarige engagement i samfundet har jeg til min overraskelse fundet en omtale af begrebet ”Den anden form for Krig” eller om man vil ”Psykologisk krigsførelse”. Det mest overraskende er, at den var trykt i socialdemokratiets blad ”Aktuelt” den 28. oktober 1974, altså på et tidspunkt, hvor en del af socialdemokratiets top var i gang med at nedbryde partiets kendte modstand og sikkerhed imod kommunismen.
Den er skrevet af Erik Høgh*, en af avisens faste skribenter under rubrikken ”Panelet” og her er den:
”Dette for at slå fast, hvad
politisk indoktrinering er. For mange hundrede år siden beskrev
inderen Arthacastra følgende om politisk indoktrinering og politisk
infiltration:
”Provokatørerne skal i samfundet
opdage og benytte alle mulige kilder til jalousi, had, uvilje og
misundelse samt ødelægge frøene til fremskridt. Provokatørerne
skal bagvaske familien, ødelægge samlivsreglerne, håne det
ophøjede, nedværdige den ædle. Samfundets evne til at træffe
beslutninger skal ødelægges ved at påstå det modsatte ved et
ethver forslags fremlæggelse. I ly af natten skal provokatørerne
ødelægge og mishandle ejendom, dyr og mennesker samt forgifte
drikkevandet.
Denne gamle opskrift på at ødelægge
samfund og frihed kender mange socialdemokrater, mange
fagforeningefolk og mange universitetsfolk til i dagens Danmark.
Indoktrineringen, der bruger vore frie
institutioner til det formål at undergrave vort samfunds demokrati,
og vor levevis, er ældgammel, og lige naivt påstår mange af vore
ledere, der med urette bærer de gyldne kæder, at indoktrinering i
den her beskrevne ældgamle form ikke finder sted i vort samfund.
Bevisbart har indoktrinering fundet
sted i den højere uddannelse i Danmark.
Principperne er følgende:
Fase 1: Man foretager f.eks.
indbrud på undervisningsstedet for at finde beviser mod de
socialdemokratiske og borgerlige lærere, så disses anseelse kan
ødelægges.
Fase 2: Man afventer en politisk
urosituation, hvor man kan fremsætte løgnagtige påstande om de
socialdemokratiske og borgerlige lærere med krav om at få
medbestemmelse og indflydelse på undervisningssituationen.
Fase 3: Man meddeler, at
undervisnngsstedet og arbejdspladsen skal bruges som basis for
revolution og undergravning af vort samfund, fordi dette er råddent.
Fase 4: Undervisningsstedets
styrelsesregler laves om, fordi det offentlige afvejer, hvad der kan
betale sig, for at få ro for enhver pris.
Fase 5: Undervisningsstedets
rektor, som har den dertil hørende politiske overbevisning,
udnævner, udenom reglerne, idet han påberåber sig nødretten,
lærere med den rette holdning. Blandt disse lærere er der
naturligvis mindst én, som har medvirket i det kriminelle arbejde i
fase 1 og 2.
Fase 6: Nu har de revolutionære
magten på undervisningsstedet, hjulpet af politikerne og
embedsmændene, der burde vide bedre.
Fase 7: De revolutionære
bestemmer nu, hvem der skal have eksamen, og hvem der skal være
lærer.
Fase 8: Ensretningen og
fordummelsen kan nu begynde. Revolutionens første fase er lykkedes.
Dette forløb kendes fra Københavns
Universitet. Det bedst dokumenterede tilfælde viser, at så at sige
alle medlemmer i organerne, der har indflydelse på og kan bestemme
et helt fag og videnskabsområde, har medvirket ved de ulovlige og
kriminelle handlinger i fase 1 og fase 2, der er beskrevet ovenfor.
Hverken socialdemokraterne,
fagbevægelsen eller andre er tjent med, at indoktrinering af
ovennævnte karakter finder sted. Med mindre socialdemokratiet og
fagbevægelsen ønsker at begå selvmord. For revolutionens
hovedfjender er kapitalisterne, hvem så det er, Socialdemokratiet,
LO, den frie forskning og det danske demokrati.
I den
debat som undervisningsminister Tove Nielsen har rejst om
indoktrinering, har de fleste talt om noget andet. Enten benægter
man, at der forekommer indoktrinering, eller også siger man,
at alt er indoktrinering, så det hele bliver meningsløst.
Naturligvis
er det ikke indoktrinering, at lærerne fortæller om deres politiske
overbevisning eller prøver at overbevise eleverne herom. Naturligvis
er det ikke indoktrinering at skulle lære 83 salmer uden ad.
Naturligvis er detr ikke indoktrinering at lære eleverne Karl
Marx's, det kommunistiske manifest eller A. Hitlers politiske
program.
Dette er den
skinbarlige dagligdag, som kendetegner demokratiet. Indoktrinering er
overtagelse af institutionerne for at bruge disse til bekæmpelse af
demokratiet i den enfoldige revolutions navn. Bekæmpelse af
indoktrinering er enhver borgers ret og pligt i et demokrati.”
_________________________________________
*) Erik
Høgh, (født 12.
januar 1929)
var jurist,
men arbejdede som sociolog og
blev dr.scient.soc.,
dvs. doktor i sociologi. Han var lektor ved Sociologisk
Institut på Københavns
Universitet og havde
stor betydning for instituttets første udvikling.Han blev – både som person og som 'ikon' – stærkt angrebet af nogle af studenterne i faget under studenteroprøret i slutningen af 1960'erne.
