13. August 2010 - Katrine Winkel Holm
Rigsadvokaten har i et brev til Sapphos redaktør løftet sløret for, hvad der skal til før en ytring er strafbar efter §266b. Det er ”helt usaglige, generaliserende påstande”, der kan føre til dom og bødestraf. Men hvem afgør, hvad der er sagligt?Ingen anklage for katolicisme-hån
Tidligere på sommeren stillede Søren Farup her på siden et spørgsmål til rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen (billedet). Farup ville vide, om han gjorde sig skyldig i overtrædelse af §266b, når han i Sappho skrev følgende:
"Selvfølgelig skulle min ven ikke have sagt, at der er katolske præster, der er for nærgående overfor de kordrenge de har fået overladt i deres varetægt, når sandheden synes at være, at de nøjes med at forgribe sig på dem (de såkaldte pædofilisager) - og at biskopper og kardinaler i øvrigt vender det blinde øje til.”
"Selvfølgelig skulle min ven ikke have sagt, at der er katolske præster, der er for nærgående overfor de kordrenge de har fået overladt i deres varetægt, når sandheden synes at være, at de nøjes med at forgribe sig på dem (de såkaldte pædofilisager) - og at biskopper og kardinaler i øvrigt vender det blinde øje til.”
Søren Farup har endnu ikke modtaget et anklageskrift fra rigs- eller statsadvokat. Udtalelserne, han fremsatte, kunne ellers godt føles forhånende for den gruppe af mennesker, der kalder sig katolikker. Så hvorfor er Farups katolicisme-forhånelser lovlige, mens Jesper Langballe og Lars Hedegaards islam-forhånelser er ulovlige? Er forklaringen, at der ikke har været en Niels Krause Kjær eller en Niels-Erik Hansen til at blæse Farup-citaterne op i offentligheden og ud af proportion? Spørgsmålene er mange, men 10. august gav Jørgen Steen Sørensen en del af svaret.
”Helt usaglige, generaliserende påstande”I et brev til mig kom han med denne oplysning om den generelle baggrund for at rejse sag for overtrædelsen §266b. ”Det beror”, skrev Jørgen Steen Sørensen, ”på en konkret vurdering af den enkelte udtalelse og den sammenhæng, hvori den fremsættes”. Aha, og den konkrete vurdering falder altså forskellig ud alt efter om det er katolikker eller muslimer, der forhånes? Nej, det kan fastsættes nærmere, lyder det fra Jørgen Steen Sørensen:
”Helt usaglige, generaliserende påstande”I et brev til mig kom han med denne oplysning om den generelle baggrund for at rejse sag for overtrædelsen §266b. ”Det beror”, skrev Jørgen Steen Sørensen, ”på en konkret vurdering af den enkelte udtalelse og den sammenhæng, hvori den fremsættes”. Aha, og den konkrete vurdering falder altså forskellig ud alt efter om det er katolikker eller muslimer, der forhånes? Nej, det kan fastsættes nærmere, lyder det fra Jørgen Steen Sørensen:
”Kerneområdet for bestemmelsen er udtalelser, der går ud på, at den pågældende gruppe generelt mangler værdi som mennesker, herunder ligestilling med dyr, samt grove og helt usaglige, generaliserende påstande om grov kriminalitet, negative personlige egenskaber og umoralsk eller anstødelig levevis.”
Nu har hverken Jesper Langballe eller Lars Hedegaard i deres udtalelser sammenlignet nogen med dyr; de har heller ikke påstået, at en gruppe mangler menneskelig værdi. Tværtimod udtrykker deres udtalelser en voldsom protest imod en behandling af kvinder og børn, der er resultat af, at man ikke tilkender dem menneskelig værdi. De har ganske rigtigt udtalt, at der foregår grov kriminalitet rundt omkring på kloden i muslimske miljøer. For både voldtægter og æresdrab er selvfølgelig strafbare handlinger. Det er altså kriminelt at gøre opmærksom på disse kriminelle handlinger og sætte dem sammen med islams kvindesyn? Ja, hvis det er ”helt usaglige, generaliserende påstande”, lyder det fra vismanden Sørensen.
Islameksperterne Sørensen og Nilas
Lad os repetere de udtalelser, som ifølge Sørensens og statsadvokat Lise-Lotte Nilas er så usaglige, at de er strafbare.
Langballe skrev følgende: ”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab).”
Lars Hedegaard udtalte: ”Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtægt etc.etc., er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv, dette er din ret. De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Kvinder har ingen værdi, de er ikke mennesker." Og han præciserede fem dage senere: ”Jeg skal ... beklage, hvis jeg givet det indtryk, at jeg ville anklage samtlige muslimer - eller de fleste af dem - for at misbruge deres børn. Det har naturligvis ikke været min hensigt."
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen og statsadvokat Lise-Lotte Nilas er altså så meget inde i disse prekære sager, at de helt kan afskrive deres sandhedsværdi. Vi må forstå, at Nilas og Sørensen i årevis har lavet research og indgående beskæftiget sig med muslimske kvinders og børns forhold og derfor – til stor lettelse for os alle – helt kan afvise, at der er en kerne af sandhed i påstandene. De er også i stand til at gendrive den empiri, som det norske Human Rights Service og det britiske Centre for Social Cohesion har fremlagt. De er simpelthen islameksperter.
Nilas’ og Sørensens fornemmelse for saglighed
Nå nej, det er vist ikke netop tilfældet. 52-årige Lise-Lotte Nilas har tilbragt det meste af sit arbejdsliv bag et skrivebord i Justitsministeriet, og heller intet tyder på, at Sørensen intenst har gransket islams helligskrifter, århundreders udtalelser af islams retslærde og islamisk praksis eller været på feltarbejde i Pakistan. De ved bare, at når folk som Langballe og Hedegaard fortæller sådanne ting, så er det ”helt usagligt”. Så usagligt, at de skal slæbes i retten for det. De ved åbenbart også, at Weekendavisens Klaus Rotstein er ”helt saglig”, når han skriver, at de irske katolske drenge gennem mange år er blevet misbrugt af ”præsterne i den irske kirke”, og at Politiken også er indenfor saglighedens grænser, når avisen trykker denne groft generaliserende overskrift: ”Danskerne er vilde med kokain.”
Konklusionen på svaret fra rigsadvokat Sørensen må derfor være følgende: Om udtalelser er strafbare eller ej afhænger af statsadvokaters og rigsadvokaters private ide om, hvad der er sagligt og usagligt. Deres ide om saglighed svinger, som påvist, afhængigt af, hvem der kommer med ytringerne, og hvilken religion, man ytrer sig om.
Islameksperterne Sørensen og Nilas
Lad os repetere de udtalelser, som ifølge Sørensens og statsadvokat Lise-Lotte Nilas er så usaglige, at de er strafbare.
Langballe skrev følgende: ”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab).”
Lars Hedegaard udtalte: ”Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtægt etc.etc., er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv, dette er din ret. De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Kvinder har ingen værdi, de er ikke mennesker." Og han præciserede fem dage senere: ”Jeg skal ... beklage, hvis jeg givet det indtryk, at jeg ville anklage samtlige muslimer - eller de fleste af dem - for at misbruge deres børn. Det har naturligvis ikke været min hensigt."
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen og statsadvokat Lise-Lotte Nilas er altså så meget inde i disse prekære sager, at de helt kan afskrive deres sandhedsværdi. Vi må forstå, at Nilas og Sørensen i årevis har lavet research og indgående beskæftiget sig med muslimske kvinders og børns forhold og derfor – til stor lettelse for os alle – helt kan afvise, at der er en kerne af sandhed i påstandene. De er også i stand til at gendrive den empiri, som det norske Human Rights Service og det britiske Centre for Social Cohesion har fremlagt. De er simpelthen islameksperter.
Nilas’ og Sørensens fornemmelse for saglighed
Nå nej, det er vist ikke netop tilfældet. 52-årige Lise-Lotte Nilas har tilbragt det meste af sit arbejdsliv bag et skrivebord i Justitsministeriet, og heller intet tyder på, at Sørensen intenst har gransket islams helligskrifter, århundreders udtalelser af islams retslærde og islamisk praksis eller været på feltarbejde i Pakistan. De ved bare, at når folk som Langballe og Hedegaard fortæller sådanne ting, så er det ”helt usagligt”. Så usagligt, at de skal slæbes i retten for det. De ved åbenbart også, at Weekendavisens Klaus Rotstein er ”helt saglig”, når han skriver, at de irske katolske drenge gennem mange år er blevet misbrugt af ”præsterne i den irske kirke”, og at Politiken også er indenfor saglighedens grænser, når avisen trykker denne groft generaliserende overskrift: ”Danskerne er vilde med kokain.”
Konklusionen på svaret fra rigsadvokat Sørensen må derfor være følgende: Om udtalelser er strafbare eller ej afhænger af statsadvokaters og rigsadvokaters private ide om, hvad der er sagligt og usagligt. Deres ide om saglighed svinger, som påvist, afhængigt af, hvem der kommer med ytringerne, og hvilken religion, man ytrer sig om.
Sådan er vilkårene i Danmark i dag: Om en ytring er kriminel eller ej afhænger af, hvad Nilas og Sørensen sådan lige synes er helt sagligt eller helt usagligt. Det frie ord anno 2010 hviler altså på juristers private fornemmelser for saglighed.
Med sådanne jurister og en sådan lovgivning kan det frie ord snart komme til at hvile i fred.
