Se Junikredsens indlæg om Tintin:
http://junikredsen.wordpress.com/2010/12/06/jagten-pa-tintin/
Spydpigens kommentar om Jagten på Tintin
Spydpigens kommentar om Jagten på Tintin
1. ”Tintin i Afrika” havde man også kik på i Danmark og det længe før den hvide engelske sagfører og "expert" i menneskerettigheder, David Enright i 2007 blev opmærksom på Tintin i Afrika. Rimeligvis fordi Enright var gift med en sort kvinde fra Ghana. Han indklagede Tintin-bogen for Storbrittanniens magtfulde Comission for Radical Equality, som krævede det forhadte album forbudt.
St Straks efter denne bastante udmelding steg salget af "Tintin i Congo" med nästen 400 %. Også Sverige begyndte at råbe op om at forbyde.
På de "Minikirkedage". som docent i theologi, Johannes Aagaards arrangerede i Rønde 1978 gennemførte man et workshop-program. Deltagerne skulle opsnuse om butikkerne i Rønde førte sydafrikanske varer og finde frem til bibliotekets racediskriminerende børnebøger. Stud.scient.polit. Max A. Kruse fra ”Kirkernes Raceprogram” havde uddelt forhåndsmateriale om dette emne, især hentet fra artikler i Information og Mellemfolkeligt Samvirkes blad. Kruse drog i felten mod alt fra Robinson Kruse til Onkel Tom og Tarzan, og enhver tegning af en neger i bananskjørt var en nedvurdering af den sorte race, således at både Politikens illustrerede sangbøger og tegneren Jørgen Clevin blev angrebsmål.
St Straks efter denne bastante udmelding steg salget af "Tintin i Congo" med nästen 400 %. Også Sverige begyndte at råbe op om at forbyde.
På de "Minikirkedage". som docent i theologi, Johannes Aagaards arrangerede i Rønde 1978 gennemførte man et workshop-program. Deltagerne skulle opsnuse om butikkerne i Rønde førte sydafrikanske varer og finde frem til bibliotekets racediskriminerende børnebøger. Stud.scient.polit. Max A. Kruse fra ”Kirkernes Raceprogram” havde uddelt forhåndsmateriale om dette emne, især hentet fra artikler i Information og Mellemfolkeligt Samvirkes blad. Kruse drog i felten mod alt fra Robinson Kruse til Onkel Tom og Tarzan, og enhver tegning af en neger i bananskjørt var en nedvurdering af den sorte race, således at både Politikens illustrerede sangbøger og tegneren Jørgen Clevin blev angrebsmål.
Boghøsten på det lokale bibliotek blev ikke helt så stor som forventet, for biblioteket var ret nyt, men man fik dog fat i ”Bugivugi og hans fire sønner”, ”Baba Mitras Familie kommer til Danmark”, ”Robinson Kruse”, ”Onkel Toms Hytte”, ”Sambo og Tvillingerne”, ”Kaptajn Grants Børn” og – ”Tintin i Afrika”, som de så skulle finlæse for at undersøge, hvilke rædsomme eksempler på racediskrimination, de måtte rumme.
Herregud dog! Hvad med grinagtige, elskelige joviale tegninger af vore egne vikinger med nisseskæg og horn på hjelmene?
Tintin-halløjet fortsætter og er nu anklaget for retten i Bryssel, hvor domfældelse forventes i begyndensen af 2011.
Hvad er det for noget narreri. Skal vi gå bagud i historien og anklage alt muligt? Hvor langt skal vi gå tilbage?
Til den græske opdagelsesrejsende Herodot? Eller....?
