Da kong Herodes den Store af de tre vise mænd fra østerland hørte, at den forventede Messias, der skulle blive jødernes konge, skulle fødes på den tid og havde indhentet de skriftkloges udtalelse om, at dette skulle ske i landsbyen Betlehem, bad han de vise mænd om at kikke ind på tilbagevejen og fortælle nærmere om begivenheden.
Men Gud advarede de hellige tre konger mod Herodes, som pønsede på ondt, så de tog en omvej hjem. Og Gud viste sig i drømme for Josef og bad ham flygte med Maria og bettebarnet til ægypten, for Herodes ville lade alle drengebørn i Betlehem slå ihjel for på den måde at komme Jesus til livs, thi han frygtede at miste sin magt, når jødernes Konge kom til.
Herodes den Store var i år 40 før vor tidsregning blevet udnævnt af besættelsesmagten, Romerne, til feudal konge over det område, som stort set svarede til Davids og Salomos rige. Han var Rom en trofast mand, administrativt dygtig, men efter sigende brutal og hensynsløs over for befolkningen.
Han døde år 4 før K., hvilket betyder, at han ikke kan have været den Herodes, som omkring år 0 lod drengebørnene myrde i Betlehem. I så fald må det have været hans søn, Herodes Antipas, men man skal selvsagt ikke regne med historiske nøjagtigheder i de mundtlige overleveringer fra så fjerne tider.
Massakren foregik i følge senere angivelse den 28. december. Den angaves tidligere i de svenske kalendere som "Menlösa barns dag" (uskyldige børns dag), senere "Värnlösa barns dag".
Barnemordet i Betlehem på ordre fra kong Herodes. Udskåren kannikestol i Roskilde Domkirke 1400-tallet.
