Sidste uge stillede Finn Boserup spørgsmålet: Hvorfor oplyser Institut for Menneskerettigheder ikke om Cairo-erklæringen, når Instituttets hjemmeside ellers er så rig på oplysninger om stort og småt. Nu svarer kommunikationschef Mie Roesdahl på vegne af Instituttets direktør, Jonas Christoffersen:
8. December 2010 - Lars Hedegaard
Cairo-erklæringen har vundet indpas i FN ved siden af den universelle menneskerettighedserklæring, som den er uforenelig med. Hvorfor har det ikke Instituttets store interesse, spørger Lars Hedegaard.
Cairo-erklæringens indflydelse i FN
Det er et sigende svar, Dansk Institut for Menneskerettigheder giver. Ved at acceptere Cairo-erklæringen har de 57 medlemmer af OIC i praksis forkastet den universelle menneskerettighedserklæring – et faktum som man måtte antage havde Instituttets store interesse. Ikke mindst i lyset af OIC’s betydelige indflydelse på den muslimske diaspora og i FN.
Således vedtog FN’s generalforsamling den 18. december 2007 en resolution om “Combating Defamation of Religions” med 108 stemmer for, 51 imod og 25, der afholdt sig fra at stemme. Konceptet om “defamation of religions” er taget direkte fra Cairo-erklæringen, men har ingen plads i den universelle menneskerettighedserklæring og er altså nu officiel FN-ideologi. Resolutionen udtrykker “deep concern about the negative stereotyping of religions and manifestations of intolerance and discrimination in matters of religion or belief”. Men den eneste religion, der nævnes ved navn, er islam. Ganske vist udtrykker resolutionen respekt for ytringsfriheden, men siger samtidig, at denne frihed kan begrænses af hensynet til religioner (altså islam).
Cairo-erklæringen har med andre ord vundet indpas i FN ved siden af den universelle menneskerettighedserklæring – som den er aldeles uforenelig med. Betyder det efter Instituttets mening, at også Danmark nu må tage hensyn til resolutionen fra 18. december 2007 og således i visse tilfælde lade hensynet til religioner (islam) nyde forrang for ytringsfriheden? Og hvis det ikke er tilfældet, med hvilken begrundelse vil Instituttet så afvise denne højtideligt vedtagne resolution, når det i øvrigt påberåber sig FN som øverste autoritet i menneskeretsspørgsmål?
Således vedtog FN’s generalforsamling den 18. december 2007 en resolution om “Combating Defamation of Religions” med 108 stemmer for, 51 imod og 25, der afholdt sig fra at stemme. Konceptet om “defamation of religions” er taget direkte fra Cairo-erklæringen, men har ingen plads i den universelle menneskerettighedserklæring og er altså nu officiel FN-ideologi. Resolutionen udtrykker “deep concern about the negative stereotyping of religions and manifestations of intolerance and discrimination in matters of religion or belief”. Men den eneste religion, der nævnes ved navn, er islam. Ganske vist udtrykker resolutionen respekt for ytringsfriheden, men siger samtidig, at denne frihed kan begrænses af hensynet til religioner (altså islam).
Cairo-erklæringen har med andre ord vundet indpas i FN ved siden af den universelle menneskerettighedserklæring – som den er aldeles uforenelig med. Betyder det efter Instituttets mening, at også Danmark nu må tage hensyn til resolutionen fra 18. december 2007 og således i visse tilfælde lade hensynet til religioner (islam) nyde forrang for ytringsfriheden? Og hvis det ikke er tilfældet, med hvilken begrundelse vil Instituttet så afvise denne højtideligt vedtagne resolution, når det i øvrigt påberåber sig FN som øverste autoritet i menneskeretsspørgsmål?
Kilde: Sapphos nyhedbrev
