november 23, 2010

Politisk praksis

Klip fra teksten i Pias ugebrev 22/11 2010:

”Kun tre år efter at de (socialdemokraterne) havde sat Poul Nyrup Rasmussen fra bestillingen som statsminister, gav de ham et historisk flot valg til Europa-Parlamentet. Han havde trods alt været statsminister, og den titel skaber – uanset partifarve, brud på efterlønsgarantier, masseindvandring, manglende integration og en generel slingrekurs – respekt. Sådan skal det også være. Det kunne have været….”

Spydpigens Kommentar:

Det er vel tradition, at man skaffer sig af med gamle politikere ved at vælge dem ind i EU-parlamentet. Så har man dem på afstand og så føler de nok selv at ”de er noget”, hvilket er godt for deres prestigehunger.

Her havnede socialdemokratiske politikere som f.eks. mentalhygiejnikeren Eva Gredal, da man var træt af hende som minister, og her havnede direktøren for Mentalhygiejnisk Forskningsinstitur, psykolog Eggert Petersen, da Landsforeningen for Mentalhygiejnens fup var blevet afsløret af rigsrevisionen….

Med den tradition har EU-parlamentet fået øgenavnet ”Elefantkirkegården”.