(Forstå det ret: ikke forfald i Ekstrabladet, men i al almindelighed!)
Ja, det har stået på i fyrre år. Man husker Erhardt Jacobsens gøren grin med 68´ernes sjuskede udtale, ikk´? Det skyldtes ikke bare sløseri.….
Venstrevredne kredse modarbejdede fuldt bevidst lærdom og ”finkultur”. Psykolog Eggert Petersen med sit ”Trivselssamfund”, Ritt Bjerregaard med sin skolereform og Lærerhøjskolens pædagoger, der slog til lyd for, at stavning var ligegyldig, når der fandtes båndoptagere…
Arne Skovhus gjorde sit til, at sproget på teaterscenerne ikke skulle være så eksakt og tydeligt som man tidligere havde lagt vægt på, men snarere være ganske almindeligt som på gaden.
Uklar udtale hjælper ikke på staveproblemer.
I Sverige var det ikke bedre.
Nogle indvandrere påtog sig i 2005 den interessante opgave målbevidst at forfladige og nedgøre svensk sprog:
Børn og unge i ghettokvarterer (2. eller 3. generation efter analfabetiske indvandrere - i forskønnende omtale kaldet ”tosprogede”) kan ikke ordentlig svensk. De snakker et selvgjort lokalslang med blandede levn fra forældrenes sprog – urdu, tyrkisk, arabisk eller hvad det nu måtte være.
For at fremskynde nedbrydningen af svensk og gennemtrumfe brugen af indvandrerslang startede den 22-årige Zanyar Adami bladet ”Gringo”, som tog sigte på Stockholms forstadsghettoer. Han bakkedes op af Metros chefredaktør, Sakari Pirkänen, og Gringo kom på gaden som et gratis tillæg til Metro – og dermed i stort oplag.
Nu vil Svenska Akademien – Sveriges øverste sproglige myndighed (svarer omtrent til Danmarks sprognævn) optage hundredvis af slangordene i deres ordliste som korrekt svensk, skønt komplet uforståelige for de fleste svenskere.
Zanyar Adami siger: "Det er vidunderligt. Vi har arbejdet på dette, ikke bare vi, men også mange andre, for at få disse ord ind i ordlisten, for at give dem den værdighed og status, som de fortjener. Det er en del af det svenske sprog.”
Og Gringos chefredaktør Carlos Rojas Beskow forklarer: Det er bare en ny dialekt, som folk ikke er vant til. Vi skal ikke tilpasse os til rigssvensk, men fortsætte at udvikle millionprogramsdialekten, så dens status højnes. For mig er det vigtigt at vise, at det også er muligt at få plads i aviserne med millionprogramsvensk.”
Da Gustaf 3 stiftede Akademiet 1786, var dets vigtigste opgave at arbejde for sprogets ”tydelighed, udtryksfuldhed og anseelse”. Akademiet har oplevet op- og nedture, men har næppe tidligere strejfet bunden i den grad som nu.
Der er rige muligheder forude. Sveriges indvandrere kom med 123 forskellige sprog! Og nogle af dem synes at tro, at import af simpel middelmådighed vil skabe højkultur og velfærd.