I Norden er vi dyrevenlige, sammenlignet med forskellige andre folk på kloden.
Men også dyrevenligheden har en begrænsning. En irriterende surrende flue får et klask med fluesmækkeren, og en stikkende myg eller aggresive myrer skal heller ikke føle sig sikre. Grænsen går åbenbart dér, hvor dyret generer en. Og enhver har vel ret at forsvare sig og sit.
I mit udhus er en mus gået i fælden, en Ærøfælde, så den er spillevende. Jeg har andre fælder, hvor en spændt fjeder udløses når musen fristes af en godbid, men den rammer ikke altid halsen. Undertiden kommer bare et ben i klemme, og musen går en pinefund død i
møde. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg lægger hellere gift ud . Det gør ikke sagen et hak bedre for musen, men selv ser jeg ingenting. Jeg spares for ubehaget. Det er fejgt. Jeg har én gang set en mus dø af musegift. Det var ækelt. Jeg mindes en satirisk tegning i Blæksprutten fra omkring år 1900, der gjorde grin med påbudet om at være human mod dyrene. Tegningen gjaldt den ihærdige rottekrig i det gamle Københavns baggårde.
Musen i fælden kikker på mig med sine små blanke perleøjne. Hvordan skal jeg aflive den? Gribe den og kaste den mod husvæggen så den brækker ryggen i samme nu? Eller smide den ned i floden foran elværkets turbine, så den suges ned og drukner? Det tager nok lidt længere tid – men den får en lillebittechance for at klare sig, hæge sig fast til dæmningens nuprede cementvæg og måske redde livet… Eller skal jeg give den en større chance ved at sætte den ud i skoven langt fra mit hjem. Overlade den til ugler og ræve.
Livet er ikke så enkelt, hverken for den, der skal slå ihjel, eller for den, der skal slås ihjel.
Under andre himmelstrøg er der mennesker, der ikke har nogen følelse for dyr. De har ikke svært ved at dræbe...
De opfatter dem som døde ting, de kan bruge og behandle som de vil. Måske ren dumhed, fordi de indbilder sig, at nogen, deres gud, har ordnet det sådan.
Det er synd for dyrene. Men også for menneskene. De er jo kun halve mennesker!
Den kurdiske forfatter Salim Barakat skrev i sin bog ”Jerngræshoppen”, hvordan drenge i Mellemøsten morede sig med at pine dyrene, plukke fjerene af levende fugle, hælde benzin over en kat og antænde den, trække huden med piggene af et pindsvin….Det svenske Aftonbladet, som ellers ikke er sart af sig, advarede for beskrivelserne af dyremishandlingen….
