Europa blev til stor del afkristnet eller om man vil: sekulariseret op gennem 1900-tallet, idet dog nogle kirkeretninger nøjedes med at bøje hovederne under diktatoriske regimer og vente på andre tider.
Da vi nu af fremmede er blevet påført en religionskrig, som vi hverken har ønsket eller ventet, måtte mange nok kikke tilbage for om muligt at genopfriske konfirmandundervisningen og religionshistorien, så man kunde forstå, hvad denne religionskrig gik ud på og argumentere for eller imod. Ligesom andre religionskrige drejer det sig mest om magt.
BBC har lavet en TV-dokumentar om kristendommens historie. Sikkert tænker mange i den forbindelse kun på Europa, men kristendommen spredtes i alle retninger fra det hellige land.
Theologiske diskussioner om Jesu menneskelige og guddommelige natur havde ført til en splittelse inden for oldkirken, og derved opstod den sekt, som kaldte sig nestorianerne efter den græske patriark Nestorios i Konstantinopel.
De vandrede som missionærer og munke på deres bare fødder gennem Syrien og Persien og helt over til Kina. Der er endnu rester af deres kristne enklaver på ruten til det fjerne Østen. Og derovre rejste de en sten med indskrift på både syrisk og kinesisk til minde om deres dåd.
Tider kom og tider gik. Der gik rygter om denne sten, men det affærdigedes gerne som myter, indtil….
Nej, lad mig begynde et andet sted – med hertugen af Kolachine. Han blev født 1881 ikke i Montenegro – men i ….Char-lottenlund! Som søn af en velstående handelsmand, skibsmægler og generalkonsul. Drengen blev opkaldt efter sin farfar, der i den danske litteratur optræder som ”den krøllede Fritz” i ”En dansk Studentes Eventyr”.
Unge Frits Holm skulde være søofficer, men fuldførte ikke uddannelsen på grund af en ubændig udlængsel og eventyrlyst. Det forstod Prins Valdemars livlige franske hustru, prinsesse Marie. Hun kendte hans forældre og fik ham ind i ØK (Østasiatisk Kompagni).
Holm var usædvanlig sprogbegavet og efter et par år i Shanghai blev han ansat som journalist ved ”The Japan Daily Advertiser” i Yokohama og sendte derfra artikler til dansk og amerikansk presse og dækkede som krigskorrespondent den russisk-japanske krig 1904-05. Hans pen var åbenbart skyld i, at han de efterfølgende år fulgte med som sekretær på rejser for datidens berømtheder, bl.a. forfatteren Sir Rider Haggard.
Et eller andet sted må han have hørt en historie om en mærkelig, stor sten i Kina, der var fuld af gamle skrifttegn. Men selv de dygtigste videnskabmænd indenfor sinologi eller andre experter i Kinas historie kunde ikke give besked eller overhovedet bekræfte, at en sådan sten fandtes. Ligesom ved Ægyptens skatte havde glemselen lagt sig hen over oldtidens kultur. Men Fritz Holm blev gennem studier i Brittish Museum i London sikker på, at noget helt enestående gemte sig i det norvestlige Kina. Det lykkedes ham med engelsk og amerikansk kapital at få udrustet ”The Holm Nestorian Expedition” og i 1907 foretog han med amerikanske og kinesiske hjælpere den umådelige rejse fra Tientsin til hovedstaden i provinsen Chensis, Sian. Dér fandt han den ”himmelske tilbedelsessten”, rejst år 781 som et håndgribeligt bevis på, at den kristne sekt, nestorianerne, nåede hertil på 6oo-tallet og indhuggede de mere end 2000 kinesiske og syriske skrifttegn på den tre meter høje og to tons tunge stenplade, en af oldtidens bedst bevarede kristne indskrifter.
Frits Holm kunde ikke få guvernøren til at sælge ham stenen, men han fik lov til at lave en minutiøs genskabelse, et kolossalt og tidskrævende arbejde. I 2008 begyndte den anstrengende hjemtransport af den tonstunge replik på en særlig konstrueret blokvogn. Efter endeløse forhandlinger med myndighederne, nåede de endelig ud til havet.
Holm placerede sin replik i Metropolitan Museet i New York, og hele verden var imponeret over med hvilken akkuratesse tegnene trådte frem, men efter nogle år solgte Holm den for 20.000 dollars til en velhavende katolsk dame, som vilde skænke den til paven. Fritz Holm overbragte den i 1917 til pave Benedikt XV, som lod den opstille i Lateranpalladsets kristne museum, med en forklaring om stenen og Fritz Holms indsats, ”udført med den største omhu, ej heller uden livsfare”.
Frits Holm skænkede 16 afstøbninger til forskellige lande, den første - efter den danske sprogforsker Vilhelm Thomsens ønske – til Det kongelige Bibliothek, hvor den blev opstillet i forhallen.
Dér kan du måske se den (NB biblioteket er bygget om), kære læser, og resten af Frits Holms fantastiske liv, og hvordan han blev hertug af Kolachine og meget andet, kan du læse om i Biografisk Leksikon, for her er ikke plads på skærmen.
