Dette glimrende indlæg har jeg hugget fra Hodjanernes blog.
Samtalens Sorte Søndag
Da capo: “Man binder os på mund og hånd – men man ka’ ikke binde ånd – og ingen er fangne, når tanken er fri“
I morgen – søndag den 28. november 2010 – træder EUSSR’s Rammeafgørelse om Racisme og Fremmedhad i kraft i samtlige medlemsstater. Fra og med denne dag er sandheden strafbar. Fra og med denne dag er jævnbyrdig og ligeværdig samtale umulig. Fra og med denne dag det forbudt at omtale vor tids altoverskyggende trussel mod civilisationen, islam. Fra og med denne dag er det meningsløst at indlade sig i diskussion om noget som helst – måske med undtagelse af vejret. Stampismen er nu officiel debat-kodeks – kanoniseret fra allerhøjeste sted – hvorfor vi herefter skal være særdeles påpasselige med hvem vi omgåes. Begrundelsen vil fremgå af det følgende:
“Racistiske og fremmedfjendske handlinger skal udgøre en overtrædelse i alle medlemsstaterne og skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og med en maksimumsstraf på mindst 1 til 3 års fængsel.
Handlinger med racistisk eller fremmedfjendsk sigte vil blive betragtet som strafbare, herunder:
- offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst, religion eller tro eller national eller etnisk oprindelse
- offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale, der indeholder racistiske eller fremmedfjendske tilkendegivelser.
Anstiftelse af samt hjælp eller tilskyndelse til at begå ovennævnte handlinger er også en strafbar handling.
For racistiske handlinger nævnt i artikel 1 skal medlemsstaterne fastsætte:
- sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning
- frihedsstraffe med et strafmaksimum på mindst et til tre år.
Under alle omstændigheder skal racistiske og fremmedfjendske motiver betragtes som en skærpende omstændighed eller alternativt skal motiver af den art tages i betragtning ved strafudmålingen for en lovovertrædelse.
Juridiske personer straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og som kan omfatte andre sanktioner som f.eks.:
- udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
- midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
- anbringelse under retsligt tilsyn
- likvidation efter retskendelse.
Iværksættelse af efterforskning og retsforfølgning af racistisk og fremmedfjendsk adfærd må ikke afhænge af en anmeldelse eller anklage fra et offer.”
De af mig fremhævede og kursiverede gummibegreber illustrerer magthavernes foreløbige rekord i desperation. Den samme desperation som altid griber et totalitært styre i dets sidste fase af råddenskab og opøsning – dets dødskrampe. Der er derfor al mulig grund til at fremsætte to lykønskninger:
Den første lykønskning skal naturligvis gå til islam, men især til dem, der har gjort dette muligt. Her vil jeg dog – med vanlig beskedenhed – indskrænke mig til at lykønske alle vore hjemlige enablers – deltagerne i danmarkshistoriens største og nedrigste forrædderi. Af pladshensyn kan jeg desværre ikke nævne alle, men må nøjes med de overordnede kategorier. Først politikerne – de dårligste landet nogen sinde har haft – som dels muliggjorde vort Anschluss til EUSSR, dels aldrig sagde fra medens molokken skridt for skridt udviklede sig til det dumhedens imperium vi kender i dag. Dernæst vor vor såkaldte kulturelite – Den Kaglende Klasse – hvis særkende er dens forstandsfortærende had til jævne danskere og dansk kultur. Uden disse forfattere, kunstnere, popsangere, eksperter, smagsdommere og andre proffstyckare som snylter på just dem de hader, ville samtale endnu være mulig. En særlig tak skal her rettes til vore mange presstituerede i Dansk Sjover-nalistforbund, hvis kombinerede uvidenhed og affable sleskhed stedse har stået til rådighed for hele landets sammenrend af tolerencefanatikere, selvfede prælater, godhedsdegne og hele personalet i krænkelsesindustrien. Sidst, men ikke mindst, skal min lykønskning også omfatte Zenia Stampe som med en hidtil uset ildhu og nidkærhed har formået at gøre enhver dansker kriminel. Som ophavskvinde til stampismen – hvor selv rosende omtale af islam vil blive opfattet som sarkasme (hvilket vel er uundgåeligt…) og dermed strafpådragende – har hun indskrevet sig i landets Hall of Shame – bundfaldet af menneskelige katastrofer. – Altså: Et samlet, velfortjent tillykke til alle Danmarks minusvarianter – alle Jeres utrættelige, vedholdende og egennyttige anstrengelser er fra og med denne søndag kronet med held. Til Jer vil vi med digterens ord sige: …nur eure Uhr wird nicht mehr richtichgehen!
Den anden lykønskning går til alle os andre, vi som nu har fået klare retningslinier for hvad vi må tænke, tro og tale. Fjenden har markeret sine positioner og hensigter. Krigen mod det frie ord er erklæret, højt, tydeligt og umisforståeligt. Fronterne er trukket op og alle er klar over hvad kampen gælder: civilisationens overlevelse. Det islamiske barbaris lejetropper har fra deres brohoveder og fæstninger i Europa – glashusene i Bryssel, parlamenterne, redaktionerne, kirkerne, de humanistiske fakulteter, menneskeretskomissionerne, radio- og TV-studierne – gjort udfald. Det udfald, der i skikkelse af “rammeafgørelsen” samtidig afslører deres svaghed og desperation. Med forbud, fængsel og lejre vil de fuldføre hvad ingen andre despoter i historien har kunnet: redde et pilråddent kadaver fra sin endelige opløsning. Det vil ikke lykkes dem. Vi kunne for så vidt blot lade som ingenting, lade tingene gå deres uafvendelige gang – den vej hønsene skraber – og maliciøst nyde synet medens de synker dybere og dybere ned i det stinkende slam de selv har slæbt ind i den europæiske stue.
Men tålmodigheden er ved at slippe op. Overalt på det gamle kontinent skyder modstanden op – og fjenden har ved at afsløre sine stillinger stillet sig i positur. Hans sorte silhouet står i dag skarpt aftegnet i kontrast mod en lysende baggrund af tusind års civilisation. Dermed er også vores målanalyse klar. Hvor ynkelige fjendens lejesvende end tager sig ud, er der ikke længere grund til pardon. Når arrestationsbølgerne begynder at rulle vil modstanden øges – ikke tilsvarende, men eksponentielt. Forpostfægtningerne er allerede begyndt: skueprocesserne i Holland, Østrig og Danmark vil blive fulgt af stadigt flere – og for hver domfældelse vokser vreden, harmen – og ja, hadet. En kamp på ord og meninger er ikke længere en mulighed – den har de selv afskaffet – hvem af os vil deltage i en samtale hvor modstanderens afsluttende argument er vold – i form af en arrestordre? – Hvem kan herefter være sikker på at samtalepartneren ikke sidder med en stævning i ærmet? – Demokratiet er således afgået ved døden. Fjenden har valgt våbnene: censur, undertrykkelse, Berufsverbot, fængsel og i sidste ende – som den logiske følge – skafottet. Vil der være så meget tilbage af den kristne etik, at vi vil vende den anden kind til? – Eller vil vi sige: de skal komme til at ligge som de selv har redt…? – Jeg er ikke i tvivl. Og når blodet engang er holdt op med at flyde skal disse barbariets villige lakajer stilles til regnskab og smage deres egen medicin. Nej, ikke muslimerne – de har jo blot handlet som gode muslimer – men deres “danske” medløbere. De, som havde magten og kunne have sagt fra, de som ignorerede advarslerne, de som lukkede øjnene og lod det ske. Og deres klynkende forsvar, Befehl von oben, vil heller ikke denne gang blive godtaget. Der er præcedens. Det hele er set før. Vil man ikke se det, kan man høre det. For eksempel ved at lytte til en, som har oplevet det samme som vi nu skal til –Erich Kästner:
