Den horrible sag fra Gotland, hvor socialtjenesten kidnappede en 8-årig dreng fra hans forældre uden nogen anden begrundelse, end at han fik hjemmeundervisning og at han ikke havde været til tandlæge, omtaltes her på bloggen 23.9. og 29.9.2009. Læs det – og her er fortsättelsen så:Drengen er endnu ikke afleveret til forældrene og myndighederne synes heller ikke at have fundet på en plausibel grund til tvangsfjernelsen.
I går, onsdag 28.4.2010, bragte ”Världen i dag” en ny artikel om sagen, der ikke er mindre oprørende end tidligere.
Ifølge svensk lov kan man selv vælge en bisidder til at assistere sig i en sag. Dominics forældre valgte klogt nok en kvindelig jurist, Ruby Harrold-Claesson, som samtidig er talsmand for den Nordiske Komité for Menneskerettigheder (NKMR), meget sprogkyndig og mor til tre børn. Hun har tidligere hjulpet 40 familier at få deres børn tilbage fra den svenske socialtjeneste!
Fyrretyve familier! Det siger noget om den svenske socialtjeneste!
Men Gotlands kommunes jurist, Patrick Pettersson stilller sig afvisende til Dominics forældres ønske. Måske netop fordi hun er dygtig og fordi hun har krævet, at socialtjenesten indstiller deres ”LVU-vård” (LVU= Lov om forsorg af børn og unge), som hun kalder en forbrydelse, og lader Dominic flytte hjem. Hun tilbageviser Førvaltningsrættens udtalelse og påpeger, at man krænker artikel 6 i Europakonventionen, som garanterer enhver ret til at vælge sin egen bisidder. Forvaltningsrettens afvisning af jurist Ruby Harrold-Claesson begrunder den med den lange afstand fra Gøteborg til Gotland.
- - - - - -
Socialtjenestens fremfærd og hele sagen minder meget om ideologien bag ”Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge”, hvor det gjaldt at ødelægge kernefamilien for at finde et nyt livssystem. En idé baseret på en vision af psykiater, Brock Chisholm.
Forsorg kan udarte. Man fanges ind i magtens enerådige socialtjenestes spindelvæv, og jo mere man stritter imod, jo værre klistres man ind i deres væv, ligesom en flue.
