Da jeg sidste lørdag på TV så den fine forestilling om Orfeus og Eurydike fra operaen og balletten i Paris gik det mig som også tidligere ved Olympiadens skøjteløb: jeg faldt i staver over de smukke bevægelser og kom til at tænke på, hvordan muhammedanerne mon opfatter denne side af vor kultur? 68´erne fnyste jo hånligt af ”finkulturen”, men gør de stadig det? Og muslimerne? Tør de se på disse ting og måske som jeg blive betaget af ynden eller er det for dem en stor ”synd”? Kan Allah tåle ballet?
Jeg kom til at tænke på en veninde, der fra barnsben havde en vis tilknytning til balletten. Da hun - fjernt fra Danmark – i et bondemiljø opdagede, at der i aftenens TV engang i 50´erne skulle vises en ballet, blev hun meget glad og satte sig til rette for at nyde forestillingen. Da kom værtinden – en ældre gudsfrygtig kvinde tilfældigt ind. Hun blev forskrækket over balletpigernes lette påklædning, som hun opfattede på sin egen måde. Hendes forargede udbrud slukkede gæstens nostalgiske drømmerier om kunstens verden.
