april 01, 2010

Smart.

En frisørsalon i Malmø har fået en stævning fra diskrimineringsopmbudsmanden (DO) for at have nægtet en 16-årig pige praktikplads, da hun bar tørklæde.

Salonen afkræves 150.000 kr. for at have krænket pigen, skriver Skånska Dagbladet 29/3. Hun var sidste år tilmeldt Malmø Bys sommerpraktikprojekt for højstadieelever, hvor kommunen står for praktiklønnen. Da hun sammen med skolekuratoren besøgte salonen og blev spurgt, om hun også agtede at bære tørklæde i praktiktiden. Da hun bekræftede det, blev hun afvist, da det stred imod salonens regler, hvor personalet hverken måtte have for meget eller for lidt tøj på.

Kommunen fandt en anden praktikplads til hende.

Men pigen mente, at hun blev afvist på grund af sin herkomst og klagede til DO. DO anså, at frisørens tøjkrav var urimeligt, at det diskriminerede muslimske kvinder, og at pigen var blevet chikaneret ved frisørens nedladende kommentar til hendes religiøse tørklæde.


Det er den rene galskab! Pigen ser en god chance for at få 150.000 kr. lige ned i lommen! Hvem vil ikke gerne ”føle sig krænkede” til den pris! Hun kan måske tilmed benytte samme idé flere gange ved at søge plads i andre frisørsaloner. Frisører vil naturligvis have personale, der er fixe i tøjet og viser en smuk frisure, som kan inspirere kunderne. En forretning, der sælger smokings og kjole og hvidt ansætter jo heller ikke en kommis i cowboybukser.
Og hvis kunderne ikke bryder sig om piger med tørklæder og derfor finder sig en anden frisørsalon, betaler borgmester Reepalu så en erstatning til frisøren, så denne kan finde sig en anden levevej?




Frisørsalonens personale må nok heller ikke se ud som Struwwelpeter i Den Store Bastian.