I dag fik jeg en splinterny svensk 1-krone i hånden. Var det en polet til Liselund eller et andet Tivoli? Den så mærkelig ud. Kongens kontrafej på forsiden var rigtig nok, men kronen på bagsiden var væk, streget ud med masser af vandrette riller som en billig polet til vaskemaskinen.
Et nyt eksempel på, at alt er i støbeskeen. Alle traditioner skal væk. I al beskedenhed – men ikke ligegyldigt! - et skridt mod afskaffelse af kongehuset i Sverige! Jeg kender den slags manipulationer. I Danmark – som er meget mere kongetro end Sverige – ville man i 70´erne afskaffe kronen i postens emblem og i statsbanernes logo. I sidstnævnte tilfælde lykkedes anslaget, og kronen blev fjernet fra vingehjulet.

Hvad posten derimod angår, så skulle postvæsenet fejre 350 års jubileum i 1974 (oprettet af Chr. 4 1624). I den anledning fortalte man, at man måtte have et nyt emblem, for det gamle var blevet umoderne og svært at fremstille. En ejendommelig påstand i betragtning af, at teknikken jo var gået frem og kunne meget mere end tidligere! Man udskrev en konkurrence om et nyt logo for postvæsenet og 1.prisen var på 40.000 kr. Alle kunne deltage med forslag, hvad enten de kunne tegne eller ikke, men - posthornet skulle bibeholdes. Det lykkedes os at komme med mange hundrede forslag og alle krævede kronen bevaret i logoet. Om det nu var vor skyld eller ikke: kronen blev bevaret og posthornet med. På Nørrebro i København havde man ved et posthus en tid haft en prøveophængning med et skilt uden krone, men altså - det blev opgivet.
Kilde: tidsskriftet AKTION nr. 6, 1978
Kilde: tidsskriftet AKTION nr. 6, 1978