Lone Spliid, som sidder i Synagogens bestyrelse og havde indkaldt til mødet gennem bladet ”Outlook, var begejstret for initiativet: jøder og muslimer burde stå sammen imod majoriteten, danskerne. Det havde taget firehundrede år for jøderne at blive integrerede nogenlunde i Danmark. Men man hørte endnu med mellemrum kritik af jødedommens drengeomskærelse og schæchtning.
En mødedeltager protesterede mod Spliids antydning af, at jøder ikke har haft det rimelig godt i Danmark, og Arne Melchior kunne støtte protesten med mange exempler.
Nu efter minaretforbuddet i Schweiz konstaterer platformen, at forbuddet i Schweiz peger på voksende religionsproblemer for et ”mindretal”.
Hvad mener platformen med ”mindretal”? Muhammedanere er naturligvis i mindretal i Schweiz ligesom i Danmark, men udenfor Schweiz er de i kolossalt højtråbende majoritet.
Sjovt nok var det netop det frihedselskende Schweiz som under den kolde krig skrev en håndbog til befolkningens oplysning om, hvordan en 5.-kolonne-krig foregår: hvordan en fremmed magt uden for landets grænser med snuhed bruger en lille gruppe inden i andres land og udnytter demokratiets spilleregler til at øge gruppens magt, indtil de har den!
En af mændene på platformen, imamen Naveed Baig, peger på, at ”der ofte sker mindre religiøse krænkelser af mennesker i hverdagen i Danmark”. Mener han overfaldene, voldtægterne, mishandlingerne af etniske danskere, som omtalt i den af ”Dansk Kultur” udgivne bog ”Racisme mod danskere”? Imamen opfordrer (hvem?) til at ”finde de medmenneskelige værdier frem og gøre brug af dem i vores hverdag”
Om Bent Melchior skriver Kristeligt Dagblad 9.12.09, at han ”i mange år har kæmpet for minoriteters rettigheder og accept i Danmark”. Ifølge ovenstående må det betyde for jødedommen og for islam, og han ville ”forene jøder og muslimer i forskellige sammenslutninger”, men det ”har vist sig sværere, end jeg troede”, siger han. Ak, hvilken naivitet!
Platformen antydes at have støtte i EU. Jamen, det tror vi gerne. Det var jo EU-politikerne, som åbnede dørene for den enorme islamiske invasion i Europa i 70´erne.
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/348893 9. december 1009
Jøder havde det rimelig godt i Danmark. Dog er pøbelens angreb på jøder og jødiske butikker i 1819 en skammelig historie. Politi og soldater måtte komme jøderne til undsætning og bringe dem i sikkerhed. Her er Klæstrups tegniing fra hjørnet af Nybrogade. Yderst t.h. Slotskanalen ved Stormbroen.
Meir Goldschmidt har skrevet om Jødefejden.