Samtidigt som den politiske ledelse i Moskva har sagt, at den planerede gasledning ned gennem Østersøen vil øge Ruslands militære tilstedeværelse i Østersøen, har Sveriges politikere nedrustet det svenske forsvar på Gotland.
Kun hjemmeværnet får lov at blive, en udvikling som gør både de ledende forsvarspolitikere og de højere militærfolk urolige. En af dem er den tidligere øverstbefalende Bengt Gustafsson.
-Vi var mange, der tog os til hovedet, da rigsdagen besluttede, at vi skulle gå bort fra den militære markering af, at Sverige ”ejer” Gotland. Det har givet os en stor økonomisk zone i Østersøen, men også et ansvar for en god del af havet omkring øen og luftrummet over det, siger Gustafsson til Världen idag i anledning af nedlægning af Gotlands regimenterne.
Bengt Gustafsson mener, at folkeretten kræver, at hver nation gør sig rimelige anstrengelser for at forhindre, at nogen udnytter landets territorium for at skade en anden nation. Sverige har et stort territorium og et stadig mindre forsvar. Spørgsmåler er, om vore naboer synes, at vi i denne henseende lever op til vor økonomiske kapacitet i forberedelse på værre tider end de nuværende? Han mener, at en stats militære formåen er vigtig for egen selvtillid under hverdagens udenrigspolitiske agerende.
-Det er også et signal til omverdenen, hvordan vi ser på værdien af vore aktiver.
Hvorfor er netop Gotland så vigtig?
- Gotland er Østersøens største ø og ligger næsten midt i den egentlige Østersø. Den har derfor haft – og vil have – en stor betydning ved enhver politisk og militær virksomhed som angår Østersøen. For os har den haft størst betydning som base for efterretningstjeneste,
-Den er blevet anvendt som base af både Rusland og England. Vi lavede ikke vrøvl over det på grund af vor såkaldte neutralitetspolitik. Inden 1980´ernes ubåds-krænkelser udgjorde Gotland en af de mest besøgte dele af vor kyst.
Synes du, det er forkert af forlade Gotland?
-Af udenrigspolitiske markeringsgrunde forstår jeg ikke, hvordan Sverige til hverdags kan efterlade et militært vakuum på Gotland, selvom Rusland har tilstrækkelight at gøre de første år med at sikre sig det, som man betragter som sit interesseområde, den tidligere Sovjetunion.
I marts 2004 besøgte dele af den socialdemokratiske regerings nedlægningsgruppe, den såkasldte ”dødspatrulje”, Visby og Gotlands regimente P 18.
Den russiske gasledning gennem Østersøen passerer lige uden for Gotland.
Endog moderaternes medlem i forsvarsnævnet, Rolf K.Nilsson, synes at det er helt forkert at afruste Gotland. Han skylder det på den haltende sikkerhedspolitiske debat.
-Jeg synes, at debatten er altfor politiskkorrekt, hvor det snarere handler om at se det, man vil se, i stedet for at se det Rusland, som vi har i dag. Vi må vove at se virkeligheden: Rusland går baglæns, men det må¨man ikke sige for det er russerskræk.
Historisk set har Gotland haft stor sikkerhedspolitisk betydning for Sverige. Hvad skyldes det?
-Den geografiske beliggenhed, midt i Østersøen, med en stormagt på den anden side. Der har altid været en trussel fra russisk side, og Gotland har ligget nærmest fronten. I moderne historie har Gotland ligget midt imellem lige siden Anden Verdenskrig.
-Det er ingen hemmelighed i dag, at den største risiko var militær insatser fra Sovjet. Fra sovjetisk side havde de forstået hvor vigtigt det var at holde øje med Østersøen, og til det formål er Gotland perfekt.
Er Gotlands sikkerhedspolitiske betydning blevet mindre i dag?
Personligt synes jeg det ikke. Rusland er i færd med at opruste igen, og Gotland har en varm strategisk position. Vi ved, at russerne er igang med Østersøgasledningen. Den vil blive brugt som undskyldning, og vi ved, at de opruster flåden. De har købt nye fartøjer og mere moderne ubåde.
Med gasledningen øger Rusland interesseområdet, politisk, militært og økonomisk, har vicestatsminister Sergej Ivanov sagt. Skal man tro russerne, vil deres tilstedeværelse tage til. Personligt og som Gotlænding synes jeg, det er forkert at afruste Gotland. Vi burde også gå med i NATO, men jeg synes ligesom mit parti, at medlemsskab først kan blive aktuelt, når der er en folkelig majoritet. Vi har allerede samarbejdet med mange NATO-lande og vi har også set på et nordisk samarbejde, hvor man diskuterer samarbejde med Norge og Finland.
Kilde: Världen idag 9.7.08
Kun hjemmeværnet får lov at blive, en udvikling som gør både de ledende forsvarspolitikere og de højere militærfolk urolige. En af dem er den tidligere øverstbefalende Bengt Gustafsson.
-Vi var mange, der tog os til hovedet, da rigsdagen besluttede, at vi skulle gå bort fra den militære markering af, at Sverige ”ejer” Gotland. Det har givet os en stor økonomisk zone i Østersøen, men også et ansvar for en god del af havet omkring øen og luftrummet over det, siger Gustafsson til Världen idag i anledning af nedlægning af Gotlands regimenterne.
Bengt Gustafsson mener, at folkeretten kræver, at hver nation gør sig rimelige anstrengelser for at forhindre, at nogen udnytter landets territorium for at skade en anden nation. Sverige har et stort territorium og et stadig mindre forsvar. Spørgsmåler er, om vore naboer synes, at vi i denne henseende lever op til vor økonomiske kapacitet i forberedelse på værre tider end de nuværende? Han mener, at en stats militære formåen er vigtig for egen selvtillid under hverdagens udenrigspolitiske agerende.
-Det er også et signal til omverdenen, hvordan vi ser på værdien af vore aktiver.
Hvorfor er netop Gotland så vigtig?
- Gotland er Østersøens største ø og ligger næsten midt i den egentlige Østersø. Den har derfor haft – og vil have – en stor betydning ved enhver politisk og militær virksomhed som angår Østersøen. For os har den haft størst betydning som base for efterretningstjeneste,
-Den er blevet anvendt som base af både Rusland og England. Vi lavede ikke vrøvl over det på grund af vor såkaldte neutralitetspolitik. Inden 1980´ernes ubåds-krænkelser udgjorde Gotland en af de mest besøgte dele af vor kyst.
Synes du, det er forkert af forlade Gotland?
-Af udenrigspolitiske markeringsgrunde forstår jeg ikke, hvordan Sverige til hverdags kan efterlade et militært vakuum på Gotland, selvom Rusland har tilstrækkelight at gøre de første år med at sikre sig det, som man betragter som sit interesseområde, den tidligere Sovjetunion.
I marts 2004 besøgte dele af den socialdemokratiske regerings nedlægningsgruppe, den såkasldte ”dødspatrulje”, Visby og Gotlands regimente P 18.
Den russiske gasledning gennem Østersøen passerer lige uden for Gotland.
Endog moderaternes medlem i forsvarsnævnet, Rolf K.Nilsson, synes at det er helt forkert at afruste Gotland. Han skylder det på den haltende sikkerhedspolitiske debat.
-Jeg synes, at debatten er altfor politiskkorrekt, hvor det snarere handler om at se det, man vil se, i stedet for at se det Rusland, som vi har i dag. Vi må vove at se virkeligheden: Rusland går baglæns, men det må¨man ikke sige for det er russerskræk.
Historisk set har Gotland haft stor sikkerhedspolitisk betydning for Sverige. Hvad skyldes det?
-Den geografiske beliggenhed, midt i Østersøen, med en stormagt på den anden side. Der har altid været en trussel fra russisk side, og Gotland har ligget nærmest fronten. I moderne historie har Gotland ligget midt imellem lige siden Anden Verdenskrig.
-Det er ingen hemmelighed i dag, at den største risiko var militær insatser fra Sovjet. Fra sovjetisk side havde de forstået hvor vigtigt det var at holde øje med Østersøen, og til det formål er Gotland perfekt.
Er Gotlands sikkerhedspolitiske betydning blevet mindre i dag?
Personligt synes jeg det ikke. Rusland er i færd med at opruste igen, og Gotland har en varm strategisk position. Vi ved, at russerne er igang med Østersøgasledningen. Den vil blive brugt som undskyldning, og vi ved, at de opruster flåden. De har købt nye fartøjer og mere moderne ubåde.
Med gasledningen øger Rusland interesseområdet, politisk, militært og økonomisk, har vicestatsminister Sergej Ivanov sagt. Skal man tro russerne, vil deres tilstedeværelse tage til. Personligt og som Gotlænding synes jeg, det er forkert at afruste Gotland. Vi burde også gå med i NATO, men jeg synes ligesom mit parti, at medlemsskab først kan blive aktuelt, når der er en folkelig majoritet. Vi har allerede samarbejdet med mange NATO-lande og vi har også set på et nordisk samarbejde, hvor man diskuterer samarbejde med Norge og Finland.
Kilde: Världen idag 9.7.08
