Egon Clausen har en søndagskronik i JyllandsPosten 13.7.08 rettet mod danskernes ”drømmerier” om al gammel fædrelandskærlighed og nationalt sindelag. Smid det op på skraldevognen. Det er ikke bedre værd.
Dette clausenske had mod al dansk er ikke nyt. Jeg ser i et tidsskrift fra 70´erne, at han har rullet sig ud mod den højt elskede tegner Jørgen Clevin, som i den grad har glædet børn med at lære dem allemulige pyslerier, at tegne, klippe, flette. Han rettede ikke ind efter ”De kommunistiske Langtidsmål”, som ellers var på mode på det tidspunkt, og hvor det gjaldt at skabe hæslig og frastødende kunst. Derfor fik han en overhaling af Egon Clausen:
”Clevins tegnestil karakteriseres vanskeligt ved hjælp af positive udsagn: men nemmere ved omtalen af fraværet af alt det, der gør tegninger gode: omhyggelighed, personligt præg, storteknisk kunnen, virtuositet og deslige.
Men de er også udtryk for, hvordan man kan misbruge et talent for profittens skyld. Clevin arbejder som en prostitueret. Han sælger sig for penge. Han yder ikke alt det, han kan, slet ikke – han yder i overensstemmelse med et markedsbehov. Han yder ikke ud fra et dybt personligt behov f9or at få lov at udtrykke sig, han stiller sig til rådighed for hvad, der kan sælges . Hans bøger er anonyme, befriede for egentligt indhold. De rummer kun eet budskab, og dette budskab hedder profit.”
Clevin interesserede sig børn. Han skabte tegneserien Strudsen Rasmus og fik udgivet omkring 100 hobbybøger eller –hæfter. Han har lavet omkring 3000 radio- og TV-programmer, hvoraf en del er solgt til udlandet, bl.a. til Brasilien, Filippinerne og Cypern, ligesom UNESCO introducerede dem i Afghanistan.
Egon Clausen derimod fulgte de kommunistiske målsætninger om det hæslige og tegnede blandt andet nedenstående serie for børn (de voksne bloglæsere må undskylde. I ved bare ikke, hvordan pædagoger kan ”opdrage” jeres børn i ubemærkethed, men det er jeres pligt at vide det!).
Dette clausenske had mod al dansk er ikke nyt. Jeg ser i et tidsskrift fra 70´erne, at han har rullet sig ud mod den højt elskede tegner Jørgen Clevin, som i den grad har glædet børn med at lære dem allemulige pyslerier, at tegne, klippe, flette. Han rettede ikke ind efter ”De kommunistiske Langtidsmål”, som ellers var på mode på det tidspunkt, og hvor det gjaldt at skabe hæslig og frastødende kunst. Derfor fik han en overhaling af Egon Clausen:
”Clevins tegnestil karakteriseres vanskeligt ved hjælp af positive udsagn: men nemmere ved omtalen af fraværet af alt det, der gør tegninger gode: omhyggelighed, personligt præg, storteknisk kunnen, virtuositet og deslige.
Men de er også udtryk for, hvordan man kan misbruge et talent for profittens skyld. Clevin arbejder som en prostitueret. Han sælger sig for penge. Han yder ikke alt det, han kan, slet ikke – han yder i overensstemmelse med et markedsbehov. Han yder ikke ud fra et dybt personligt behov f9or at få lov at udtrykke sig, han stiller sig til rådighed for hvad, der kan sælges . Hans bøger er anonyme, befriede for egentligt indhold. De rummer kun eet budskab, og dette budskab hedder profit.”
Clevin interesserede sig børn. Han skabte tegneserien Strudsen Rasmus og fik udgivet omkring 100 hobbybøger eller –hæfter. Han har lavet omkring 3000 radio- og TV-programmer, hvoraf en del er solgt til udlandet, bl.a. til Brasilien, Filippinerne og Cypern, ligesom UNESCO introducerede dem i Afghanistan.
Egon Clausen derimod fulgte de kommunistiske målsætninger om det hæslige og tegnede blandt andet nedenstående serie for børn (de voksne bloglæsere må undskylde. I ved bare ikke, hvordan pædagoger kan ”opdrage” jeres børn i ubemærkethed, men det er jeres pligt at vide det!).
