Efter mordet på kong Knud ved alteret i Skt. Albani Kirke i Odense i 1086 fulgte en række hungersnødsår, hvilket har kunnet befæste den tro, at Gud straffede befolkningen for mordet.
Knuds bror, kong Olaf fik tilnavnet Hunger. Da han døde kom næste bror i rækken, Erik, til. Afholdt som han var, fik han tilnavnet Ejegod, og det skal han have været.
Han var djærv og stærk med klangfuld røst og et hoved højere end andre. 8 mand kunne ikke rokke ham af stolen, og selv siddende kunne han med spydkast besejre de stående. For at få Knud kanoniseret som helgen gav han sig af sted på den lange vandring ned til paven, som han traf i Bari i Apulien. Formodentlig har han dernede også besøgt sin svoger, hertug Roger, som havde giftet sig med Knuds enke. Erik oprettede et par pilgrimsherberger i Italien og fik i øvrigt nogle relikvier af den hellige Nikolaus af Myra med sig hjem til sin fødeby, Slangerup.
Knud blev helgenkåret og skrinlagt og Erik indkaldte engelske munke og oprettede et kloster i Odense. Den lange tur til fods til Syditalien havde ikke afskrækket ham. Få år efter gav han sig med sin dronning Bodil på pilgrimsfærd til det Hellige Land. Han fulgte den gamle vikingerute ned gennem floderne i Rusland til det rige og prægtige Miklagård, som Byzans kaldtes af nordboerne. Kejser Alexius var ikke helt tryg ved ham, men da de nordiske væringer hyldede ham og man af taler og handlinge kunne se, at Erik Ejegod ikke kom med onde hensigter, gav kejseren ham strålende gaver, bl.a. 14 skibe til hans videre rejse. Med dem kom kongen til Cypern. Her blev han imidlertid angrebet af feber og døde - på sin bror Knuds dødsdag - 10. juli 1103, så han nåede aldrig det Hellige Land. Det gjorde derimod dronning Bodil, som døde på Oliebjeget uden for Jerusalem samme år.
Knuds bror, kong Olaf fik tilnavnet Hunger. Da han døde kom næste bror i rækken, Erik, til. Afholdt som han var, fik han tilnavnet Ejegod, og det skal han have været.
Han var djærv og stærk med klangfuld røst og et hoved højere end andre. 8 mand kunne ikke rokke ham af stolen, og selv siddende kunne han med spydkast besejre de stående. For at få Knud kanoniseret som helgen gav han sig af sted på den lange vandring ned til paven, som han traf i Bari i Apulien. Formodentlig har han dernede også besøgt sin svoger, hertug Roger, som havde giftet sig med Knuds enke. Erik oprettede et par pilgrimsherberger i Italien og fik i øvrigt nogle relikvier af den hellige Nikolaus af Myra med sig hjem til sin fødeby, Slangerup.
Knud blev helgenkåret og skrinlagt og Erik indkaldte engelske munke og oprettede et kloster i Odense. Den lange tur til fods til Syditalien havde ikke afskrækket ham. Få år efter gav han sig med sin dronning Bodil på pilgrimsfærd til det Hellige Land. Han fulgte den gamle vikingerute ned gennem floderne i Rusland til det rige og prægtige Miklagård, som Byzans kaldtes af nordboerne. Kejser Alexius var ikke helt tryg ved ham, men da de nordiske væringer hyldede ham og man af taler og handlinge kunne se, at Erik Ejegod ikke kom med onde hensigter, gav kejseren ham strålende gaver, bl.a. 14 skibe til hans videre rejse. Med dem kom kongen til Cypern. Her blev han imidlertid angrebet af feber og døde - på sin bror Knuds dødsdag - 10. juli 1103, så han nåede aldrig det Hellige Land. Det gjorde derimod dronning Bodil, som døde på Oliebjeget uden for Jerusalem samme år.
