Her i juli har Ungarns grænser været spækket med politi med varmesøgere og meget andet udstyr for at bekæmpre den illegale indvandring fra Balkan. Antallet af illegale indvandringer er nemlig steget voldsomt efter at Ungarn kom med i EU´s åbne grænsetrafik uden pastvang. I de første fem måneder af 2008 har politiet pågrebet 500 indvandrere fra Serbien, mens antallet af illegale indvandrere i hele året 2007 beløb sig til 700.
Forholdene har interesse for alle andre europæiske lande, eftersom størstedelen af de illegale indvandrere er fra Kosovo, og man notorisk fra politiets side har måttet konstatere, at mange Kosovoalbanere er involveret i omfattende narkohandel. Andre indvandrere kommer fra Mellemøsten som Afghanistan og Georgien samt fra Kina. Er man først kommet rigtigt indenfor, kan man begive sig videre til andre EU-lande.
Ungarn og Serbien deler grænse på knapt 90 km, men er gennemskåret af vigtige trafikale linjer, bl.a. toglinien Wien-Belgrad, som benyttes til orientering af natlige indvandrere, der til fods krydser grænsen.