Jamen, det er måske bare en af de unger fra Christianias ”Børnefront” 1973, som fortsætter med det, han/hun undervistes i dengang? Læserne husker måske ikke historien, men det gør jeg:
Den 2. oktober 1973, d.v.s. på årsdagen efter at befolkningen havde sagt Ja til medlemsskab i EU - (uden nøjere at vide, hvilke fordægte projekter det gik ud på) - gik en gruppe børn fra Christiania ind til byen under navn af ”Børnefronten” og under anførsel af en Tage Lau. De var forsynet med malerbøtter og pensler, og bagefter kunne man tydeligt se deres rute, men målet var først og fremmest monumentet for stavnsbåndets ophævelse. Marmorreliefferne af Weidenhaupt og Wiedewelt blev sølet til med malede slagord. Farven trængte ind i marmoret og kunne ikke uden videre renses bort, så hærværket var gennemgribende. Tage Lau – den søde plante – forsikrede, at det var sket uden hans vilje og samtykke: børnene var gået amok, og han havde ikke kunnet styre dem! Da de var under den kriminelle lavalder, var der intet at stille op.
Ganske snedigt udtænkt! Man skulle tro, at arrangøren havde ansvar for aktionen, eftersom malingen var medtaget hjemmefra og det hele altså forud planlagt. Men en politianmeldelse havde ikke andet resultat end at anmelderen blev ringet op af politiet og mindeligt bedt om at trække anmeldelsen tilbage. Da vedkommende nægtede det, gik sagen videre til politimesteren, som heller ikke ville gribe ind, og endelig til statsadvokaten, som meddelte, at sagen var ”uopklaret” og dermed blev henlagt!
Da monumentet sorterede under Københavns Kommune, kom sagen op i byrådet, men de snakkede bare frem og tilbage, indtil en eller anden mente, at man jo også havde savet hovedet af Den lille Havfrue uden, at det havde ført til retsag eller lignende, og dermed var den potte ude.
(Der var ellers katten til forskel på de to hærværksaktioner, for ingen vidste, hvem der havde henrettet havfruen, men arrangøren af ”Børnefront”s demonstrationen havde både navn og adresse. Lau boede i Studiestræde 25 A dengang).
Frihedsstøtten blev år senere gennemrenoveret og genindviet i 1999.
Med lignende opskrift til en aktion kan man på samme måde tilrettelægge et angreb på Rodekontoret eller Rådhuset eller hvorfor ikke Folketinget og lade børnene tage benzin og tændstikker med...
Myndighederne ønskede altså sagen dysset ned. Allerede dengang var de 1) enten bange for pøbelen eller 2) de havde brug for dem som stormtropper for at ændre samfundssystemet radikalt.
Hærværket mod Frihedsstøtten var bare forspillet til, hvad der siden skete...
Kilde: Bogen "5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur".
