I 90´erne havde den socialdemokratiske regering i Sverige travlt med at skære ned på forsvaret. Der var ikke rigtig brug for det længere, mente de, og den opfattelse bredte sig også til de borgerlige partier.
Men bare fire dage før den ny regerings udenrigsminister, Carl Bildt, den 14. februar 2007 fremlagde sin udenrigspolitik, holdt Putin en tale under en sikkerhedskonference i München. Den virkede aggressiv og truende, som om han ville genoplive den kolde krig.
Og nu i begyndelsen af maj, viste TV-nyhederne gadeuroligheder både i Estland og Moskva. Anledningen var et krigsmindesmærke, som Sovjet havde opstillet i Tallin til minde om deres sejr.
Det var ikke populært i Estland, og den estiske regering fjernede den d. 4. maj.
Rusland stoppede for olieleverancerne til Estland og begge landes ambassader blev angrebet.
Udenrigsminister Carl Bild mener at flere menneskelige kontakter og dialoger er vejen frem til et bedre forhold mellem Rusland og Sverige/EU. Det er absolut ønskværdigt, men derfor bør man ikke være blind for Rusland genoptagne militære oprustning, moderniseringen af den russiske Østersøflåde og de russiske politikeres udtalelser om, at den russiske gasledning ned gennem Østersøen er højt prioriteret og skal forsvares med militære indsatser.
Det skriver avisen ”Världen i dag” 7.5.07