Sardiniens flag kan med sikkerhed føres tilbage til slutningen af 1300-tallet, men er rimeligvis ældre. Det kaldes ”de fire maureres flag” (Bandiera dei Quattro Mori). Det er hvidt med et rødt Skt. Georgskors, som deler det i 4 felter. I hver af disse er der et maurerhoved med et hvidt pandebånd, bundet i nakken.
Maurere var oprindelig romernes navn på folkene i Marokko (Mauretanien), siden blev det en betegnelsen for det blandingsfolk, der opstod ved arabernes erobringsttog gennem Nordafrika på 600-tallet og tvangsislamiseringen af de dér boende folkeslag og endnu senere blev ordet specielt brugt om folk af arabisk afstamning i Spanien.
Under den enorme folkevandring i Europa havde Vandalerne sat sig fast på den iberiske halvø, men blev fordrevet af Vestgotere, som anbragte sig som en herskerklasse over den iberiske og italiske urbefolkning.
Da araberne i 711 på Vestgoternes opfordring satte over Gibraltar for at undsætte dem i bekæmpningen af urbefolkningen, endte det med arabernes og maurernes totale overtagelse af den iberiske halvø. I 700 år var Spanien under arabisk overherredømme ikke uden evindelige konflikter og oprør, selvom man i vore dage med den i Europa pågående islamisering vil bilde os ind, at alt var idyl med en blomstrende arabisk kultur og derfor betegnes som ”guldalder”. Maurernes sidste muhammedanske fyrstendømme eller rettere kalifat i Spanien, Granada, erobreres af den spanske kong Ferdinand 1492.
De fire maureres flag stammer i følge traditionen fra Peter den Første, konge af Aragonien, der ligesom andre kristne fyrster på den iberiske halvø tog kampen op mod de muslimske maurere.
På sletten ved Alcoraz mødtes de to hære 1096. Slaget bølgede frem og tilbage, men pludselig under den værste krigstumult viste Skt. Georg sig til hest med sit store slagsværd højt løftet. Han kom de kristne til hjælp, og de fik nyt mod. Han havde ry som brav soldat og som kristen havde han lidt martyrdøden omkring år 400. De kendte sikkert legenden om, hvordan den tapre Sankt Georg fældede dragen og reddede jomfruen i Libyen fra det fæle dyr. Under korstogene voksede hans ry, og de hjemvendende korstogsfarere har rimeligvis fortalt om ham og styrket hans popularitet, ikke mindst i England. I hvert fald blev han dette lands særlige skytshelgen. Desuden er han nu skytshelgen for soldater og drengespejderne.
Med Skt. Georgs hjælp blev de fire maurerkonger eller emirer besejrede ved Alcoraz og taget til fange. De blev foreviget i våbenskjolde og standarder flere steder i Middelhavsregionen, som før eller senere kom under Aragoniens herredømme. Således også i Corsicas og Sardiniens flag.
I middelalderens heraldik blev maurerhovederne et symbol på det onde.
Den sardiske tradition forbinder imidlertid også maurerbanneret med den standard, som pave Benedikt den Anden i følge legenden gav til indbyggerne i byen Pisa. De hjalp sarderne at bekæmpe de saracenere, som i 1017 trængte ind på øen, altså en rum tid før slaget i Alcoraz
Som segl kendes de fire maurerhoveder og korset fra Peter den Store af
Aragoniens kongelige kancelli. De fire maurere blev først knyttet til Sardinien i anden halvdel af det 14. århundrede, da kongedømmet Sardinien udgjorde en del af det spanske Aragonien. Emblemet var meget brugt på mønter og på standarderne i det militære korps ”Tercios de Cederna”, der blev oprettet af Don Carlos for at beskytte øen og som bekæmpede tyrkerne i Tunis 1535 og Lepanten 1571.
Udformningen af maurerhovederne var oprindelig ikke fast: snart så de til højre, snart til venstre, snart var de to og to, med krone eller med pandebånd, men fra midten af 1700-tallet kikkede de til venstre og havde bind for øjnene. Anledningen til dette sidste skulle efter sigende være Piemontes regerings mangel på liberalistisk syn på den sardiske befolkning. Emblemet sås på våbenmærket for det piemontesiske dynasti, på officielle dokumenter, på militære flag og på mønter fra den sidste tid, Sardinien existerede som kongerige 1718-1870, d.v.s. inden Italiens samling.
Emblemet blev senere brugt af Sardiniens Sassari-brigade, som kæmpede mod Østrigerne under første verdenskrig.
I mere moderne tid blev emblemet det officielle tegn på øens selvstyre og det gamle maurerflag blev ved lov Sardiniens flag i 1999, idet maurerhovedernes blindebuksbånd nu blev skubbet op i panden.
Men tiderne skifter.
Nu om dage, hvor urimelige klager over krænkelser er blevet hverdagskost, er der kommet en ny tolkning af flaget med de fire maurerhoveder… Man vil åbenbart korrigere tidligere tiders ”fejlagtige” udlægninger af sagn og myter. Det er jo absurd at tro, at maurerhoveder kan betyde noget ondt!
Det forestiller nemlig slet ikke maurere, hedder det nu. Og må ikke forbindes med noget ondt.
Det er den hellige Mauritius!
Hvorfor hans hoved ses 4 gange på flaget får stå hen, og hvad han gjorde i Aragonien hører man intet om. I følge en legende var han ætioper og feltherre og leder af den kristne Thebanske Legion fra det sydlige Ægypten . Han blev af den romerske kejser Maximian sendt imod de kristne i Gallien, men vægrede sig ved at kæmpe mod sine trosfæller, ligesom han heller ikke ville ofre til de romerske guder. Derfor blev han og hele hans legion hugget ned. Det skete efter sagnet i nuværende kanton Wallis omkring år 285, hvor Skt. Maurice blev opkaldt efter ham. De 10.000 ridderes dag var et minde om martyriet.
I Roskilde Domkirkes Hellig Tre Kongers Kapel ses Mauritius afmalet på østvæggen. Han er naturligvis mørk i huden og klædt i panser og plade fra top til tå. Han bærer skjold og lanse, hvorfra der vejer en feltherrestandard.
Udformningen af maurerhovederne var oprindelig ikke fast: snart så de til højre, snart til venstre, snart var de to og to, med krone eller med pandebånd, men fra midten af 1700-tallet kikkede de til venstre og havde bind for øjnene. Anledningen til dette sidste skulle efter sigende være Piemontes regerings mangel på liberalistisk syn på den sardiske befolkning. Emblemet sås på våbenmærket for det piemontesiske dynasti, på officielle dokumenter, på militære flag og på mønter fra den sidste tid, Sardinien existerede som kongerige 1718-1870, d.v.s. inden Italiens samling.
Emblemet blev senere brugt af Sardiniens Sassari-brigade, som kæmpede mod Østrigerne under første verdenskrig.
I mere moderne tid blev emblemet det officielle tegn på øens selvstyre og det gamle maurerflag blev ved lov Sardiniens flag i 1999, idet maurerhovedernes blindebuksbånd nu blev skubbet op i panden.
Men tiderne skifter.
Nu om dage, hvor urimelige klager over krænkelser er blevet hverdagskost, er der kommet en ny tolkning af flaget med de fire maurerhoveder… Man vil åbenbart korrigere tidligere tiders ”fejlagtige” udlægninger af sagn og myter. Det er jo absurd at tro, at maurerhoveder kan betyde noget ondt!
Det forestiller nemlig slet ikke maurere, hedder det nu. Og må ikke forbindes med noget ondt.
Det er den hellige Mauritius!
Hvorfor hans hoved ses 4 gange på flaget får stå hen, og hvad han gjorde i Aragonien hører man intet om. I følge en legende var han ætioper og feltherre og leder af den kristne Thebanske Legion fra det sydlige Ægypten . Han blev af den romerske kejser Maximian sendt imod de kristne i Gallien, men vægrede sig ved at kæmpe mod sine trosfæller, ligesom han heller ikke ville ofre til de romerske guder. Derfor blev han og hele hans legion hugget ned. Det skete efter sagnet i nuværende kanton Wallis omkring år 285, hvor Skt. Maurice blev opkaldt efter ham. De 10.000 ridderes dag var et minde om martyriet.
I Roskilde Domkirkes Hellig Tre Kongers Kapel ses Mauritius afmalet på østvæggen. Han er naturligvis mørk i huden og klædt i panser og plade fra top til tå. Han bærer skjold og lanse, hvorfra der vejer en feltherrestandard.
