Nogle jurastuderende af fremmed herkomst har udnyttet Sveriges dårlige lovgivning om diskriminering og svenskernes utrolige godtroenhed og tåbelige, ofte grundløse medfølelse til at skaffe sig enorme indtægter. Primus motor var to jurastuderende Homan Hamzeh och David Dalmus.
På baggrund af loven om diskriminering begyndte de for tre år siden at arrangere en række hændelser, som de kunne anmelde som diskriminering: sammen med andre unge mødte de op ved forskellige værtshuse, hvor de blev nægtet adgang på grund af opførsel, klædedragt (?), etnisk udseende eller lignende.
De anmeldte derpå ”sagen” til Diskrimineringsombudsmanden eller anlagde selv sagen for retten. Den svenske presse, som desværre har alt for mange ukritiske journalister, stillede sig næsten altid på anmeldernes side og gav dem ”kælenavnet ”juridikstudenterne”
Med lovens formulering ville værtshusene have svært ved at bevise deres uskyld. ”Juridikstudenterne” sørgede for opbakning i massemedierne gennem en hjemmeside ”Krogkoll.se” (”tjek på værtshuse”), der fortalte om deres kamp mod diskriminering af indvandrere. I indvandrerbladet ”Gringo” fremstilledes Hamzeh som superhelt, mens han i ”Veckans Affærer” nævntes som en af Sveriges fem modigeste personer. Nogle af værtshusene søgte forlig, og ”juridikstudenterne” var ikke sene til at kræve en usædvanlig høj skadeserstatning. Dette gav penge på lommen, som indtil nu er løbet op til 100.000 skattefrie kr., men da de har 13 værtshuse på krogen, har de udsigt til at inkassere helt op til 1 million, hvis sagerne stadig går glat igennem, og de godtroende domstole stadig nægter at tro på og få undersøgt, om værtshusenes mistanke om organiseret økonomisk kriminalitet skulle kunne være begrundet.
Nu har hjemmesiden REALTID.se kikket nærmere på hele forløbet og de nævner flere uhyrligheder. Homan Hamzeh fik som færdig uddannet jurist ansættelse i - Regeringskancelliet! Dalmus studerer i Lund.
De to jurastudenter begyndte forfølgelserne af værtshusene gennem Diskriminaringsombudsmanden (DO), som åbenbart ikke granskede sagerne nøjere, men optrådte som studenternes forlængede arm. Det havde den fordel, at DO betalte retssagerne - d.v.s. i virkeligheden var det jo skatteborgerne der betalte!
Da de to studenter siden syntes, at DO var for langsom, begyndte de selv at føre deres retssager.
Normalt skal en person, som kræver skadeserstatning kunne bevise, at han er blevet krænket eller lignende.
Dette er dog ikke tilfældet i diskrimineringsloven, eftersom sagsøgeren har en lettere bevisførelse. Personen behøver kun at kunne påvise omstændigheder, som giver anledning til at antage, at der er sket en diskriminering.
I de dømte værtshuses tilfælde var de tvungne til at bevise, at der ikke havde været nogen diskriminnering. Det havde de ikke held med, mente domstolene.
Kilde: Realtid.se 29.5.07
