Dyrene har ingen sjæl - har Mammon

Den 23. maj er det 200 år siden, at ”blomsterkongen” Carl Linné kom til verden i Småland. Så berømt en videnskabsmand fejres naturligvis hele året. Universitetet i Uppsala har lagt fyldig information om Linné ud på internettet og derved kommer man også ind på 1700-tallets syn på vore medskabninger, dyrene. Køerne på Linnés landejendom hed Lilja, Sommarros, Fagerkinna, Stjärnros och Blomstra, sådan som det var skik og brug, indtil der efter krigen blev vendt op og ned på alting - i landbruget som andre steder, og de blev numre med gule mærker i ørene.

Det glædede mig, at Uppsalas internetinformation om Linné også mindedes den danske præst Laurids Smith (1754-94).

Kender I ham ikke? Og så har han endda et mindesmærke på åben gade i København! Nøjere sagt på hjørnet af Farimagsgade og Dag Hammarskjølds Allé, altså to skridt fra indgangen til Holmens Kirkegård. Det er let at kende, for nederst på mindesmærket er der en hund.

Laurids Smith var en ivrig polemiker, som gerne opponerede ved doktordisputatser.

1789-91 udgav han bogen ”Om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter imod Dyrene” (oversat til svensk 1799).
”At elske sin næste, som sig selv” omfatter også dyrene, mente han. Mennesket har et særlig ansvar. Man skal gøre ret mod dyrene, ligesom mod sine medmennesker. Han skriver bl.a.: ”- enhver, der bevidst uden nødvendighed og højere formål afbryder, ødelægger og tilintetgør menneskets og dyrenes lykke, krænker retten til at nyde den glæde som Gud har givet hver levende skabning. (NB løst oversat fra den svenske tekst).

Nordboerne har haft ry for dyrevelfærd, men siden vi kom i EU er det gået stærkt ned ad bakke. EU´s regler om dyretransport handler først og sidst om muligheden for at tjene penge ved at drive handel med levende dyr over grænserne.

I Central- og Sydeuropa har man altid haft et helt andet syn på dyr end i Nordeuropa, eftersom man ofte lærte at dyr ikke har nogen sjæl, hvilket kan føres tilbage til den franske filosof René Descartes (1596-1650). Desværre har de nordiske lande ikke kunnet formå EU til at tage hensyn til dyrene og forbyde de brutale pinefulde lange transporter.

Og vore egne myndigheder har vist sig alt for lemfældige og ser åbenbart igennem fingre med dyremishandling både ved dyretransporter og ved halalslagtning.