Overlæge, dr.med, ph.d., Morten Frisch siger i Berlingske Tidende (7/5 ?):
Hvis vi ikke kan acceptere, at raske børn får bortopereret en del af deres raske øreflip i religiøst øjemed, hvordan kan vi så acceptere omskæring af drengebørn, spørger Morten Frisch. Han understreger, at hans ærinde hverken er antisemitisk, antimuslimsk eller antireligiøst. Men han mener, at operative indgreb uden medicinsk begrundelse bør vente til børnene er store nok til selv at bestemme.
I Sverige fik man en ny lov i 2001. Den lægger lovgyldigheden over på - de mindreårige børn!
Hos jøderne sker omskærelse af drengebørn allerede når barnet er 8 dage gammelt, sådan som vi ser det fremstillet på kirkebilleder af Jesu liv. Muslimerne foretager normalt først omskærelsen, når barnet er 3-5 år gammelt, men undertiden senere - helt frem til puberteten. Derfor er deres omskærelse langt mere smertefuld og modstandere kalder det rent ud lemlæstelse.
Efter en international konference i Sydney om omskærelse i år 2000, så man hen til, at Sverige som et foregangsland ville gå i spidsen for et børnevenligt samfund og overholde den FN´s børnekonvention, som de har underskrevet.
Men det turde den svenske rigsdag ikke. Trods mange protester vedtog man i juni 2001 en lov, der tillader omskærelse af drengebørn, når blot det foregår i lægeregi. Derved blev de i forvejen hårdt pressede hospitaler skyldige at påtage sig nogle, medicinsk set, unødvendige operationer på raske børn, mens omkostningerne lagdes over på de i forvejen hårdt plagede skatteborgere. En omskærelse med den lovbefalede bedøvelse kostede i 2001 6588.- sv. kr. (hvis ikke andet støder til), og da 2-3000 muslimske drengebørn om året skulle omskæres så indebar det på det tidspunkt, at skatteborgerne hvert år måtte betale mellem 13 og 20 millioner kr.
Det er i øvrigt et etisk spørgsmål om kristne bør bidrage til lemlæstelse af smådrenge?
Ovennævnte svenske lov forbyder dog omskærelse, hvis barnet ikke er indforstået dermed!
”I det omfang barnet selv kan udtrykke sin vilje, skal det være helt klart, at det ikke modsætter sig omskærelsen”. (”I den mån barnet självt kan uttrycka sin vilja ska det vara helt klart att han inte motsätter sig omskærelsen” - her citeret efter nyhedsburauet TT´s omtale af loven). Det er det rene ævl, eftersom børn ikke kan have begreb om, hvad operationen indebærer, fysisk og psykisk, eller hvilke konsekvenser det kan få senere. Ved forfølgelser og holocaust´er kan en omskærelse røbe tilhørsforhold, som måske under de givne omstændigheder ønskes skjult.
”Udtrykke sin vilje”? Ordene kommer ikke bare i krambolage med barnets manglende indsigt, men også med forældremyndigheden. Og hvad nu hvis den 4-5-årige grædende, skrigende og sparkende modsætter sig indgrebet? Eller skal man vente med at spørge barnet til det er bedøvet? Som ansvarlig for operationen bliver lægepersonalet delagtig i et lovbrud og hjemfalden til straf, hvis de gennemfører omskærelsen mod barnets vilje.
Med denne bestemmelse om, at barnet - så vidt det selv kan udtrykke sin vilje - afgør lovligheden af omskærelsen, vasker politikerne deres hænder og lægger ansvaret for handlingen over på barnet selv!
Politikere hinsidan og her i landet har fået en ny grundlov at klynge sig til. Den hedder tolerance over alt andet.
Trods FN´s børnekonvention og alverdens snak om børneforsorg og appel fra konferencen i Sydney stadfæstede den svenske rigsdag de brutale middelalderlige skikke og oldtidslevn - blot moderniseret med bedøvelsessprøjter!
