februar 12, 2015

Vore Børn er ikke vore!


Brev til Martin Skriver (se hans brev her på bloggen den 11.2.2015)

Tak for en god, men bekymrende beskrivelse fra hverdagens Danmark. Så langt er man altså nu kommet! To spørgsmål: Med hvad? Og hvilken "man"?

1) Med religionen? NEJ, for det forstår vuggestuebørn ikke. Med barnets "tarv"? Nej, nej, slet ikke!
Tro mig: Det gælder noget andet - som du jo er inde på: det gælder retten til at bestemme for dit barn, det gælder din forældreret at bestemme dit barns opdragelse og dermed dets livssyn. Det vil have indflydelse på dit barns opfattelse af den omgivende verden og denne verdens til enhver tid fremherskende ideologier. Dermed betyder det faktisk i yderste konsekvens krydset på valglisten, når barnet når til den alder, hvor det kan stemme, forudsat at der er et demokrati, der spørger folket.
Forældremyndigheden har været udsat for mange forsigtige (fordægte) angreb de sidste tresindstyve år (eller mere). Lyder det utroværdigt i dine øren? Og dog en ganske enkel tanke: hvis børns opdragelse ikke påhviler forældrene gennem en juridisk sikret forældremyndighed, så må de opdrages af samfundet i dets ånd (politik). Det gør man naturligvis i alle diktaturer, og det giver stabilitet.
Man skal derfor ikke undre sig over, at børneopdragelse indgår som en af de allervigtigste ting i kommunismen, hvilket bl.a. ses i de kommunistiske langtidsmål, pubbliceret i 1963. NB disse langtidsmåls tekst skal læses grundigt, ligesom Goebbels propaganda skulde det. Man skal endevende det. Man taler ikke om forældreret, men om det upræcise "barnets tarv" og mødres mulighed for at "realisere sig selv"!

Spørgsmål nummer 2 var: hvilken "man" er det, som - er kommet langt med at angribe forældremyndigheden? Det er først og fremmest de ægte kommunister, hvor ideologien er en slags religion, som man sætter sin tro og håb til for sig selv og sit land. Samt deres medløbere, salonkommunisterne og alle de kommunistinficerede - langt ind i tankeløse borgerlige rækker. På tale om børn er børnepædagogernes fagforening, BUPL, og hele dets virke gennemsyret af kommunistisk tankegang, hvilket tydeligt har kunnet ses i deres medlemsblad "Børn og Unge" de sidste mange årtier. De har tilkæmpet sig mere og mere plads i samfundet, senest på bekostning af den mere børnevenlige dagplejeordning.  
EU, som efter sigende bestemmer 80% af EU-landenes politik, indledte her i 2014 mere alvorlige synlige angreb på den forældremyndighed, som de fleste mennesker nok anser for naturgiven. Deres våben bestod i at ville påtvinge alle småbørn fra børnehavealderen (altså 3-4 år) en obligatorisk sexundervisning i alle detaljer (fra pædofili til sodomi etc.) i EU.
Det førte til flere demonstrationer pro forældremyndighed i Tyskland og Schweiz.

Gertrud Galster