Jomanas historie (i tre dele. Del 1:)
27. februar 2015 - Klumme af Jomana Jo Jo Joy
Jomana Jojo Joy stod frem i efteråret og fortalte om sine oplevelser som kristen på Nørrebro. Det førte til både trusler og støtte, men også til kritik fra de politisk korrekte. Nu kaster hun håndklædet i ringen og stopper som debattør. Læs hendes historie her.
http://www.trykkefrihed.dk/blog/1689/Jomanas-historie.htm
Jeg har valgt at fortælle mest om mine egne oplevelser og andres henvendelser og de problemer i forhold til hele dette område, som jeg ikkeselv har regnet med. Jeg vil starte med at sige tusind tak for invitationen.
Det betyder meget for mig at være her i dag for at tale om de kristnes situation; for jeg er en af dem, som har oplevet problemerne på egen krop. Jeg kalder mig Jomana Jojo Joy, og det har jeg valgt at gøre, fordi jeg som araber og som opvokset i parallelsamfund er meget bevidst om, hvad jeg skal passe på med.
En af grundene til, at jeg valgte at træde frem under et andet navn, var, fordi jeg ikke ønskede, at min familie skulle udsættes for nogle grimme ting pga den debat, jeg var en del af.
I Danmark går det normalt kun ud over den person, som træder frem, ikke vedkommendes familie. Men jeg er en etnisk kvinde med den "forkerte" tro. Så spillereglerne er anderledes for mig.
Barndom i Gellerup
Jeg er født i Århus og vokset op i en ghetto præget af muslimer. Gellerup. Jeg begyndte at mærke, at jeg var anderledes end de andre børn allerede som seksårig. Her fik jeg at vide, at jeg var kefra, som betyder vantro på dansk.
Jeg blev mobbet, fordi jeg spiste svinekød, og også fordi jeg troede på julemanden. De andre børn spurgte mig, om min far og mine brødre var omskåret.
Jeg husker, hvordan min bror fik tæsk, fordi han gik rundt med et kors om halsen. Jeg plejede at løbe hen til ham for at stoppe de andre børn, mens jeg råbte efter min mor. Hun plejede at gå ud på altanen for at kigge, når vi råbte.
Hvis hun så, at vi blev slået eller græd, så kom hun straks ned fra 5. sal.
Jeg husker engang i børnehaven, hvor jeg var inde at lege i et legerum. Det var sidst på dagen og der var kun 3 drenge og så mig inde i rummet. Vi var alle sammen arabere. De skubbede mig ned, og den ene prøvede at hive mine bukser af. Jeg begyndte at råbe om hjælp, mens jeg sparkede dem for at få dem væk.
En pædagog med tørklæde kom ind, og straks stoppede drengene. Da min mor kom for hente mig, sagde pædagogen, at hun ville snakke med hende. Det endte med, at hun sagde til min mor, at det var skamfuldt det, jeg havde gjort.
Min mor blev chokeret, fordi hun ikke kunne forstå, hvordan pædagogen kunne tro, at en seksårig pige kunne vække drengenes seksuelle lyster. Det endte med,at pædagogen sagde til min mor, "estaghfarullah", som betyder bed Gud om tilgivelse.
Nu vil man sikkert tænke:
Hvad har dette med chikane af kristne at gøre? Jeg vil sige det sådan: Jeg nægter at tro, at en dansk pædagog ville have sagt det samme til min mor, og jeg nægter at tro, at den samme pædagog ville have sagt det samme til danske forældre.
I og med at vi er arabere, så troede hun bare, at vi havde samme indstilling som hun. Men denne mentalitet hørte og hører ikke hjemme i Danmark. Det er netop den mentalitet, som også er årsag til problemer.
Min familie valgte at flytte tilbage til Libanon. Der fik jeg aldrig en bemærkning om min tro. Det kan godt være det skyldte, at jeg boede i et område med kristent flertal og gik på en privat kristen skole.
Da jeg blev færdig med min skolegang, valgte jeg at flytte tilbage til Danmark som 18-årig. Jeg fik en lejlighed på Nørrebro. Desværre måtte jeg endnu engang opleve bemærkninger på grund af min tro.
Oplevelser på Nørrebro
Men det mobberi fik mere karakter af chikane. Jeg har gået rundt med dette kors i over 5 år nu, som har skabt en del debat og problemer for mig.
Alligevel har jeg valgt blive ved med at gå med det. Jeg har oplevet, at en ældre mand i en grønthandlerbutik spurgte om mit nummer, mens han nedstirrede min krop. Jeg havde tøj på, som ikke skjulte mit kors.
Da jeg sagde nej til at udlevere mit nummer, kunne han ikke forstå det. Han sagde, at jeg ellers virkede meget open minded, og spurgte, om jeg kunne tænke mig at hygge mig med ham. Da han tydeligt blev afvist for anden gang, kaldte han mig for "sharmouta", som betyder luder. Dette ord bliver ofte brugt i disse miljøer.
På et tidspunkt havde jeg en diskussion med en mand i et pizzaria.
Det hele startede med, at jeg skulle have skinke på min pizza. Han fortalte mig, at det var haram, og at det var svinekød, hvis jeg ikke var klar over det. Jeg fortalte ham, at det var jeg godt klar over.
Efter et par minutters mumlen, hvor han mumlede om mig. Jeg hørte ordet vantro og meget andet. Han begyndte så at stille mig nogle spørgsmål. F.eks: ”Hvornår er du konverteret til kristendommen? Er hele din familie kristne? Hvordan kan det være, at du taler arabisk og er kristen? Ved din familie, at du er kristen?”
