Islam skal inddæmmes som Sovjet blev det - lær af historien
'INDDÆMNINGS' POLITIK FOR ISLAMS EKSPANSIONISME
af Eric R. Staal
En 'Inddæmningspolitik' for det 21. århundrede
Islam skal inddæmmes som Sovjet blev det - lær af historien
'INDDÆMNINGS' POLITIK FOR ISLAMS EKSPANSIONISME
af Eric R. Staal
http://synopsis-olsen.blogspot.se/2015/02/islam-skal-inddmmes-som-sovjet-blev-det.html
Dette er ikke første gang vi står overfor en meget sofistikeret fjende med en universalistisk messiansk ideologi, og med ambitioner af global størrelse.
Vi behøver ikke henvende os til lærde autoriteter i Vesten såsom Bernhard lewis eller Robert Spencer for at de skal fortælle os at Islam er langt mere, end en religion der giver åndelig vejledning til sine tilhængere. Man behøver blot se på Koranen, Islams faktuelle historie, eller den nuværende islamiske verden for at se beviserne. Der kan ingen tvivl være om, hvad Islam betyder for ikke-muslimer på de steder hvor den har magt, fra Iran, Afghanistan, Saudiarabien, Ægypten, Libanon, Somalia, Pakistan, Tyrkiet, Sudan.
Islam er et altomfattende åndelig, social, politisk, økonomisk og lovmæssigt system der i sin grundmålsætning går efter at opnå overherredømme over alle andre systemer, kulturer og trosretninger. Den kan være mere tolerant visse steder, men er altid dominerende og søger efter dominansen.
Der er intet mere slående tydeligt bevis på dette, end den kendsgerning at der ikke er et eneste muslimsk land i verden, hvori de religiøse minoriteter har fuld frihed til at blomstre på lige fod med muslimerne. Snarere er der i hvert muslimsk land, som det mindste en undertrykkelse af kristne, hinduer, jøder og alle andre religiøse grupper, og det er hvis vi formoder der ikke er direkte voldelig forfølgelse. Ydermere, er denne magt i færd med at søge indflydelse på nye territorier under anvendelse af et helt spektrum af virkemidler.
Således står vi i dag over med en meget virkelig og magtfuld styrke der i bund og grund er fjendtlig indstillet overfor menneskelig frihed, som vi har kendt den siden Oplysningstiden. .
Det vi fundamentalt mangler er en altomfattende strategi der tager de tydelige og åbenbare mål hos fjenden, og fjendens sofistikerede palet af taktik i betragtning. I stedet har vi vendt det døve øre til og er mislykkedes med at stå imod på nogen virkelig eller meningsfyldt måde -- uanset om det er at knægte den spirende frihedsbevægelse i Iran, at komme ofrene for vold og folkedrab til hjælp på steder som Nigeria eller Sudan, eller at give udtryk for blot den mindste form for diplomatisk "bekymring" over forfølgelsen af religiøse minoriteter i de muslimske lande.
Der er faktisk i Vesten en de facto politik med tolerance for den islamiske ekspansionisme, der tager form ved at man nægter materiel støtte til frihedsbevægelserne, de forfulgte minoriteter, eller regioner der er under angreb, men man giver politisk beskyttelse og endda velfærdsgoder til ekstremister der opererer frit i Europa og USA. Vestens regeringer kan med nød og næppe retfærdiggøre deres tilstedeværelse i Afghanistan overfro vælgerne.
Når man tager antallet af ekstremister der modtager skatteyderbetalt støtte i Vesten, da bør U.S. regeringen ændre sin definition for lande som man kalder "statssponsorer for terrorisme."
Medmindre vi gradvist underlægger os Islamistisk styre, og selve definitionen på Islam er "at underkaste sig," da bør vi tage et helt nøgtern blik på det vi står overfor og vedtage intet andet end en langtrækkende politik med Inddæmning, mod truslen fra den nuværende islamiske ekspansionisme. Dette ville omfatte følgende:
1. internationale alliancer, ikke kun med det formål at ødelægge terroristernes netværker, men med det formål at forhindre yderligere islamisk ekspansion af territorier.
2. omfattende økonomisk og finansiel hjælp til ikke-muslimske lande, især i Afrika, der er under konstant voldelige angreb af godt betalte islamist politiske bevægelser og militser.
3. restriktioner på ulandshjælp, og hvor det taktisk er gavnligt, endog direkte økonomiske sanktioner mod lande der undertrykker religiøse mindretal.
4. diplomatisk pres på alle muslimske lande for at man tillader fuld religiøs frihed og lighed uden betingelser eller kompromis.
5. omgående militær hjælp til mænd, kvinder og børn der lider under voldtægt, bortførelser, slaveholden og mord - især i Afrika.
6. en gennemgående reform af indvandrings og asylpolitikken centreret om at yde asyl til truede og forfulgte religiøse minoriteter fra muslimske lande.
7. ingen anerkendelse af Sharia i alle jura og domsafsigelser sammen med en genbekæftelse af den eksklusive suverænitet og forfatningsmæssige orden i ethvert ikke-muslimsk land.
8. et øjeblikkeligt forbud mod al udenlandsk betaling for islamiske skoler og de såkaldte religiøse centre i ikke-islamiske lande, indtil curricula og undervisning kan garanteres at være fri for hadtale, især mod homoseksuelle og jøder, og medmindre der er fuld frihed og lighed for andre religioner at tilbede og hverve proselytter i oprindelseslandet.
9. nægtelse af særlige privilegier i lande i Vesten der ikke i samme grad ydes andre trosretninger, kulturer og ideologier, f.eks. for hvert muslimsk bederum på et arbejdssted eller en offentlig institution skal der også være et kristent kapel, jødisk tempel, buddhistisk og så videre.
I al væsentlighed vil det ovennævnte tjene til at understrege at vi kun vil acceptere at konkurrere med den islamiske politiske ideologi, og på samme betingelser. På markedet for ideer, har vi fuld tillid til at friheden vil vinde - det vil sige, så længe den ikke slukkes med magt.
Se så på kontrasten i den nuværende situation med de nævnte anbefalinger. Vestens ledere kæmper for at udtale navnet på fjenden og forbliver tavse overfor forfølgelsen af minoriteterne. Der er i bedste fald kun begrænset hjælp - det være sig militært, økonomisk, politisk eller med andre forhold - for lande der er under angreb i Afrika, og for frihedsbevægelserne på steder som Iran, eller de moderate muslimske stemmer i Vesten.
'Inddæmningspolitikkens' intellektuelle far overfor Sovjetunionen argumenterede for at målet ville være at forårsage, i det mindste en "gradvis nedsmeltning af Sovjet magten." Vi behøver ikke forsøge at besejre selve de islamiske troslærer og kulturen, men blot yde tilstrækkelig modvægt og modstand for at de konkurrerende ideer kan blomstre, for at se at den islamiske ekspansionisme med tiden vil kollapse under egen vægt.
Præsident Obama kan se bort fra partipolitik og komme på linje med de bedste amerikanske udenrigspolitiske traditioner hos begge partier, hvis han blot ville vælge det. Eller han kan gå over i historien som en sløv præsident ved begyndelsen af afslutningen af det største eksperiment i menneskelig frihed og fremskridt som verden nogen sinde har kendt til.
At tabe denne krig vil have meget virkelige konsekvenser som få mennesker i Vesten kan begribe. Det er generationer siden civile i Vestens samfund er blevet bedt om at komme med ægte ofre i forsvaret for deres frihed. Alligevel er denne frihed allerede beskåret. Nu fortæller Islamisterne os i Vesten, hvilke tegninger vi må tegne, hvilken tale vi kan offentliggøre, hvem vi skal vælge, hvordan vi tilpasser vor jura, hvad vi kan undervise i i skolerne og så meget mere.
Det er på tide at standse bekræftelsen af islamister i deres radikale tro om at vantro er mindreværdige og begynde at kræve den samme respekt som de allerede nyder hos os. Alternativet vil være at friheden forsvinder og smerten ved undertrykkelsen for os alle.
Der skal være en "nul tolerance" for islamisk ekspansionisme, en streg i sandet så tydelig som den den frie verden trak i Den Kolde Krig, for at friheden skal få lov til at triumfere. Vi besidder værktøjerne, vi ved hvordan de skal bruges, og vi kan helt sikkert vinde, men tiden er ved at løbe ud.
Family Security Matters Contributor Eric R. Staal is former Chairman of Republicans Abroad Germany and Executive Editor of the TheReactionary.com, a Journal of International Politics based in Europe.
Kilde: http://synopsis-olsen.blogspot.se/2015/02/islam-skal-inddmmes-som-sovjet-blev-det.html
og oprindelige tekst: http://www.
