Slet ikke fordi texterne er uden indvendinger, men fordi de afspejler segreationen på nettet. De som ikke bryder sig om vort syn på tingene, læser helt enkelt ikke det, vi skriver, enten det nu beror på at de ikke vil eller at de ikke kender bloggerns existens.. Jeg har f.ex. svært ved at tro, at Thomas Hammarberg, Soraya Post og Erland Kaldaras nogen sinde får læst følgende brev:
Jeg kom hjem til min 87-årige mor og fandt hende liggende på sin seng (rimeligvis gjort bevidstløs med juice, som hun var blevet budt på), mens to zigøjnerske stod og gennemgik hendes kommode. Da jeg kom bandende ind ad døren, blev jeg slået ned, og de forsvandt ud med min mors vielsesring samt andre ringe. Den ene talte godt svensk uden accent (Ellers havde min mor nok været mere på vakt, selvom hun havde sagt, at hun kom for socialforsorgen).. En uge senere kom en mand (talte dårlig svensk) og vilde komme ind og vise billleder, men min mor holdt på sit, og han kom ikke ind. Da jeg hørte dette, kontrollerede jeg det med naboerne, men de var midaldrende, og dèr havde man ikke ringet på, men da jeg kontaktede mors venner, på 86 og 90 år, på samme gade, så havde de været der.
Nu tør vi hverken have rullator eller rullestol uden for døren, overhovedet ingenting som viser, at der her bor en ældre funktionsbegrænset person. Mor tør ikke have noget af værdi hjemme, men har placeret det i en bankbox, så nu kan hun ikke længere anvende sine smykker som tidligere, når hun skulde være "fin.". Vi har installeret larm og er til stadighed urolige for at der skal komme flere og forlange at komme ind.
Hvis samfundet tog disse forbrydelser på alvor og bekæmpede dem kraftfuldt, vilde jeg ikke være så forbandet, men nu synes man at nonchalere dem totalt. Således er det heller ikke noget særlig problem i de gamle massmedia og forvandles hurtigt til uvedkommende.
Vore politikere synes at styres fra de større medieredaktionerne og viser ingen større interesse for os "almindelige mennesker", undtagen når vi får at vide, hvilke racistiske, fordomsfuldee, ukyndige, dovendyr vi er, som ikke har bidraget det mindste til opbygning af samfundet. Siden forventer man sig god skattevilje, solidaritet og respekt til gengæld.Utroligt!
I dagens politiske klima vokser fornemmelsen af, at det gælder om at passe sit eget hjem og at det fælles er stadig voldsommere overspillet!
Der er en særlig kategori af fortvivlede kommentarer som gør, at jeg ikke holder op med at skrive om indvandringspolitikken (i hvert fald ikke endnu) til trods for at forekommer ganske meningsløst at angribe etablissementet. En mail som fungerede på den måde fik jeg fornylig:
"Jeg vil bare takke for dine kloge og insigtsfulde indlæg! De overbeviser mig om, at det ikke er mig som er i gang med at blive gal sammen med en bande gale racister, men at det i virkeligheden er virkeligheden, der er tosset. Det er som om en stor del af samfundet er ramt af galskab eller massepsykose, og jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg er ikke mere racistisk end de fleste, og jeg har aldrig set mig som smartere eller dummere, godere eller onderer end gennemsnittet. Jeg elsker/elskede Sverige for dets demokrati, meningsfrihed og velfærd, men nu er jeg mest bange for, at jeg skal sige for meget, miste mit arbejde eller mine venner. Jeg vil ikke bo andetsteds. Jeg er svensk. Men ind imellem bliver jeg så bange for fremtiden og for mine børns fremtid, at jeg græder".
