Den formodede terrorists dødsted på Svanevej var tidligere i dag belagt med blomster. Men nu ikke længere, rapporterer TV 2 News ved Kirstine Dons Christensen 16.2.2015:
En gruppe unge fjernede alle blomsterne, hvor den formodede terrorist blev dræbt. (Foto
Niels Hougaard). Blomsterne på Svanevej har i dag skabt debat, fordi flere politikere har fundet det respektløst at lægge blomster til ære for den formodede terrorist.
Imens har flere forbipasserende med blomster givet udtryk for, at det er vigtigt at støtte familien på trods af de grusomme handlinger.
Men en gruppe maskerede mænd brød altså ind i den lille forsamling foran dødsstedet og fjernede blomsterne. Angiveligt, fordi det ikke er en muslimsk tradition at lægge blomster ved et dødsted, rapporterer TV 2.
På TV2's video ser man de unge mænd flytte blomster og træde lys i stykker, imens besøgende og politi ser til. De unge afslutter med at råbe "Gud er stor" på arabisk.
I stedet har mændene hængt en hvid seddel op, hvor der står "Hvil i fred. Må Allah være dig nådig".
16 februar 2015
- - - - - - - - - - - - - -
Hodjas blog skriver:
- Hvis man tegner profeten med en bombe, fortjener man at dø, siger den unge Abdullah mandag aften på Svanevej i København, efter at såkaldte “brødre” til den dræbte formodede gerningsmand Omar El-Hussein ryddede hans drabssted for blomster.
- Jeg er glad for, at han er i paradis nu. Det er sørgeligt, det der er sket. Når I snakker med mig, vil jeg gerne have et budskab frem. Og det er, at folk skal ikke tro, vi er terrorister. Nej, men når vi bliver angrebet, så skal vi forsvare os selv. Og sådan er det bare!
.....
Nå, han er ikke terrorist? Så må han jo være en af de der ‘moderate’ muslimer – ikke sandt?