Tak engang til, Martin Skriver, for dit glimrende debatindlæg i Berlingeren den 10. februar. Det burde få danskerne til at vågne op og se virkeligheden i øjnene og slå i bordet!

Jeg har haft lignende oplevelse som du. Næsten da. Men det er længe siden. Jeg havde aldrig været interesseret i politik og regnede i min naivitet med, at tingene var, som de burde være, og at politikerne gjorde sit bedste. Jeg var lige blevet medlem i  foreningen "World Federation of Mental Health" WFMH), hvis formål - efter den rædselsfulde anden verdenskrig - var at "fremmme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag og skabe et nyt menneske i en ny verden". Jeg var for første gang til deres generalforsamling 1972, hvor formanden, professor Bonnevie forklarede, hvordan man skulde nå dette mål: Samfundet skulde ændres:
"Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem. "Kyllingemødre duede ikke. Nu havde man professionelle børnepædagoger!"
Som bekendt kan man ved indoktrinering af børn bestemme fremtidens politik, en fredelig fremgangsmåde, lidt langsom, men effektiv.
Og sådan blev det. Mødrene - med eller uden kyllinger - blev suget ind i erhvervslivet maskineri som arbejdskraft  og de professionelle pædagoger trådte i forældrenes sted, først i beskeden omfang, men med tiltagende indflydelse. 2009 blev børnehaven ændret fra et frit tilbud til forældrer til en del af skolesystemt og dermed obligatorisk - d.v.s. uden for forældremyndighedens ret til at bestemme barnets opdragelse og livssyn!
Dette forhold bruges af politikerne til at fremme den islamisering, som blev aftalt mellem Fællesmarkedet (=EU) og de arabiske lande i 1978.