"Hvordan vil du beskrive Danmarks forfald kronologisk?"spurgte Mikael Jalving.
"Først kom tyskerne, så kom kommunisterne og derefter muslimerne", svarede Ulrik Høy. (JP 7.2.2015).
Klarere og kortere kan det næppe siges!
Hvor er det sandt!
Nazismens magtapparat var ret åbenlyst. Kommunismens derimod snu og fordulgt og dermed på sin vis langt mere farligt, - som en snigende sygdom. Og til slut det løgnagtige og voldelige islam, der bare hugger ned for fode. De to sidstnævnte onder, kommunismen og islam, fandt desværre begge sympati og støtte i danske myndigheder, så det blev statens kamp mod en ikke uvæsentlig del af sin egen befolkningen. Her er et kik tilbage på en lille, men ikke ligegyldig detalje, set fra mit hjørne.
Kommunismen vandt indpas under Den kolde Krig via Socialdemokratiet og 68'ernes revolution med al dens narko, sex, udflippethed, skolereform etc. Alt gammelt skulde væk.
Nogle venstreorienterede brød plankeværket ned til Bådsmandsstrædes Kaserne i 1971 og socialminister Eva Gredal kaldte "besættelsen" for et "socialt experiment" uden angivelse af, hvad experimentet gik ud på. Året efter prøvede socialdemokratiet at gøre et fremstød for "fri hash" ved at sammenligne dette narkotikum med noget så fredeligt som en uskyldig frokostøl. Drivkraften bag var bl.a. MF Bernhard Tastesen og den mentalhygiejniske socialrådgiver og venstresocialist Tine Bryld, men uden resultat.
I 1978 lagde man sig ordentlig i selen med propaganda. I begyndelsen af juli fortalte DR om hashdyrkning i Danmark i et program af Leif Davidsen med flere manipulerede oplysninger, og den christianiaglade journalist Jan Michaelsen skrev i Ekstrabladet 7/9 hvor fortskrækkeligt dyre, stofferne var blevet for narkomanerne. Det viste sig at være en optakt til en demonstration den følgende dag ved Christiansborg. Et anonymt flyveblad havde opfordret alle interesserede til at møde op for at kræve lovændring og frigivelse af hash. Efter demonstrationen skulde man gå ud til Christiania og stifte foreningen "Støt fri hash".
Et par hundrede hashtilrøgne og udflippede ofre med hunde, børn, øller, chillums og et hashblad i knaphullet mødte op. Også statuen af grundelovens giver, kong Frederik den Syvende, var med i optoget med et hashblad i hånden.
Forfatteren Ebbe Reich Kløvedal, som var primus motor for hashspredning i Danmark, holdt hovedtalen. Han var overbevist om, at man med hash m.m. kunde få gang i en slags revoliution og nå frem til et nyt samfund, som han sammen med Henning Prins Kløvedal havde beskrevet i deres "Langelandsmanifest". Det var blevet publiceret og anbefalet i medlemsbladet for Landsforeningen for Mentalhygiejne, en slags 5. kolonne-organisation baseret på kommunist-ideologi, hvor bl.a. socialminister Eva Gredal var med.
En af Mentalhygiejnens hovedindtægter kom netop fra narkoproblemerne.
Ved demonstrationen bakkedes Ebbe Reich op af en propagandasang af Lone Kellermann og citat fra psykiater Mogens Jacobsen om hashens ufarlighed: "ikke værre end et glas vand!"
Man fortsatte i "Den frå hal" på Christiania, hvor et halvt hundred udflippede mennesker holdt, hvad de kaldte "generalforsamling" og valgte bestyrelse etc. En forening med ordfører, sekretær, kasserer og regnskab vilde lyde af noget og blive godtaget i befolkningen. Alle som vilde være med kunde betale 25 kr. Formålet var at hjælpe stofhandlere, der var havnet i fængsel i Marokko, Afghanistan og Pakistan samt at få rimelige priser på hash, for 25-30 kr. per gram var altfor meget. Desuden skulde man sprede kendskabet til dyrkning af hash, og chillums skulde komme i brug overalt!
Med opbakning i massemedierne indkaldte man året efter til en høring i Den Grå Hal på Christiania (28.10.79). Der var stuvende fuldt, 2-3000 (?) mennesker masede og trængtes, en blnading af udflippede hashrygere, socialsektorens mange ansatte og velbjergede intellektuelle, der havde købt sig til fattigdommens udvaskede, forslidt cowboybuxer og blålilla klude. En udstilling illustrerede narkoverdenen, og selve indgangen var - talende nok - formet som en ligkiste stillet på højkant og uden bund. Her så man "Dødens købmænd", der samvittighedsløst solgte stoffer i kriminelt pengebegær (men ikke et ord om, at sådant salg accepteredes i Mentalhygiejnens behandlingscentre!). Med sprøjter vistes det stigende antal dødsofre gennem årene (men intet om politisk-ideologiske bagmænd!). Man så narkohulen og kirkegården i dæmpet lys og længere fremme en fotomontage med det usympatiske politi på jagt efter narkohajer, mens et andet afsnit belærte om, hvordan man kunde dyrke hash til sin chillum...! STØT FRI HASH" stod der. Var man ikke enig, fik man ingen adgang til talerstolen. Her var alle hashforkæmperne fra Ebbe Reich til Peter Ege, Mogens Jacobsen, Nils Christie med flere, og her oprettede de "Folkebevægelsen mod hårde stoffer". Formålet var klart nok, man vilde narre befolkningen: ved at gå imod såkaldt hård narko, skulde man få godtaget hashen som et første skridt mod en legalisering.
Minsandten om ikke bevillingspolitiet gik i gyngen kort tid efter! De modtog en ansøgning om tilladelse til en gadekampagne. Lød det ikke godt - "Folkebevægelsen imod hårde stoffer"? Åbenbart kontaktede bevillingsafdelingen hverken narkopoliti eller uropatruljen.
Ej heller undersøgte man, om der fandtes en "Folkebevægelse imod hårde Stoffer". De fik tilladelse til landsindsamling i forbindelse med en plancheudstilling i den bedste julerhjertetid, og gennem deres kontakter TV-reklame den 15.12.79. Med fup og løgn slog de plat på folks godtroenhed. De fik del i tipsmidlerne og bidrag fra venstrefløjen og tiggede penge sammen i 1981 ved at sejle fra havn til havn. Berlingeren hyldede dem med en stor artikel, og Gud hjælpe mig, om ikke "Kong Frederiks og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål" hoppede på limpinden og skænkede et pænt beløb til "Folkebevægelsen imod hårde Stoffer" i marts 1981.
"Folkebevægelsen mod hårde stoffer" narrede både befolkning, politi og anden myndighed samt kongehuset.
Kilder: Familieværnets Telefonavis 9. juli 1978 og bogen "Femte Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur."
