Vil du ha´ et glas vand?

Skt. Hansaften flyver hexene til Bloksbjerg. Man kunde eventuelt beskytte sig mod dem ved at lægge kors på vejene eller to jernsøm over kors på skorstenen og lignende.

Den korte sommernat er fuld af trolddom, der bl.a. viser sig ved hellige kilders undergørende kraft.  Den mest kendte kilde ved København var Kirsten Piils Kilde, men også ved gammel Vartov var der rensende kildevand. Ikke så sært, når man tænker på, hvordan drikkevandet var inde i byen. Oprindelig havde man naturligvis klaret sig med brønde, men Frederik den Anden lod lægge en vandlednng fra Lundehussøen til Gammeltorv. Ledningen bestod af træstammer med et blyrør i midten, og da søen lå højt i forhold til byen, fik trykket det op over stenbroen. Christian den Fjerde lavede det senere om til et virkeligt springvand, som han udstyrede med figurer: Caritas (barmhjertigheden) med barn på  armen og en dreng ved siden. Drengen er en såkaldt Manneken Pis, og den er ældre end den i Bryssel.

Vandet fra Lundehussøen var rimeligt rent, men vist kunde det ske, at der kom et par frøer eller en fisk med. Pumpevandet fra Peblingesøen og Sortedamsøen var mere tvivlsomt, selvom Christian den Femte beordrede, at det var strengt forbudt  at vaske tøj elller andet i søen eller udskylle vogne, ”hvormed urenlighed føres” eller kaste døde dyr i vandet. Der fastsattes strenge straffe fra bøder og halsjern til at miste hest og vogn og komme i Bremerholm jern. Politimesteren fik halvpart af  bøderne og Christianshavns Børnehus resten.

København voksede, og snavset og urenligheden voksede, og 1853 kom den store koleraepidemi, hvor der døde 4.757 mennesker. Men da ordentligt renset drikkevand vilde koste en del penge, kviede bystyret sig, og der skulde et par mindre epidemier til, før man endelig tog fat og fik vandet renset,