En præst i Värnamo, Håkan Sunnliden, ansøgte om fritagelse af sin vielsesret, eftersom han ikke vilde vie to mennesker af samme køn, sådan som Svenska Kyrkan har givet mulighed for. Kammerkollegiet gav ham ret, men nu får han af Domkapitlet en skriftlig påmindelse:
Håkan Sunnliden har handlet illoyalt mod kirken og har ”brudt det løfte, han gav ved præstevielsen at trofast efterleve kirkens lov og orden”. (Svenska Kyrkan blev skilt fra staen år 2000 og er ret politisk inficeret, ikke mindst kommunistiskt).
Man undrer sig over den diktatoriske tone og at man ikke så meget som nævner præstens formodentlige skrupler med hensyn til egen samvittighed. Hvordan er det at blive betjent i kirken af en præst, som udfører ritualerne imod sin samvittighed og af ren og skær tvang?
I Danmark er præster ikke tvunget til at vie nogen, der f.eks. tidligere har været gift, men har ladet sig skille. Han kan afvise dem, og så kan de gå til en anden præst med et mere liberalt syn på tingene.Og hvad angår homosexuelle, findes der ikke noget vielsesritual i Danmark for dem. De kan i stedet blive registreret på rådhuset.
Nogle præster laver en "velsignelses ceremoni", men det bliver vist ikke noteret nogen steder.
Ingen præster i Danmark kan atså tvinges - sådan som i Sverrig.
Vi mangler nogle ord i sproget. Nogle menneskevenlige hensynsfulde ord, der tager sigte på homosexuelles forhold, for selvfølgelig kan to af samme køn holde af hinanden, men ordene ”ægteskab” og ”vielse” er malplaceret, og ”partnerskab” lyder koldt og forretningsmæssigt. Kunde man ikke f.eks. ud fra ordene ”bånd” og ”binde” finde nogle ord, som kunde dække de begreber, som reelle homosexuelle måtte ønske for at vise omverdenen deres samhørighed?
Kilde: aviserne: Värnamo Nyheter og Världen idag
