Apropos artiklen i går: Venstrefløjens beskidte hemmelighed.
“I danske skoler bliver seksuelt samvær før ægteskab omtalt som noget normalt, og børnene får at vide, hvad de skal passe på. Selv om de slet ikke er kommet i den alder, hvor de skal giftes«, sagde Faith Alev i en gammel Information fra 15. marts år 2000.
Selvom jeg næppe er enig med Faith Alev om ret meget, så er det dog positiv at han kommer ind på emnet “blufærdighed”, et begreb, som i vor moderne tid desværre synes at være blevet skubbet over i skammekrogen med hånlige ord. Blufærdighed er en lille perle, der tager vare på sindets uskyld.
Men 68´erne vilde ændre samfundet og det gjorde man ikke mindst ved at påberåbe sig “frihed” og “ret til”. Havde vi tidligere følt nogle begrænsninger eller måske endda snærende bånd, så fik vi nu frihed til dit og frihed til dat. I ugennemtænkt begejstring over begrebet “frihed” havnede vi i den modsatte grøft med næsten “frihed til alt”. Men er der noget, der hedder “frihed til”, så er der også noget, som hedder “frihed fra”! Hvis lærere finder det rigtigt at have “frihed til” at stikke ungerne alt muligt mere eller mindre etisk i næsen, så må børnene og deres forældre også have ret til at kræve “frihed fra” snuskede udtalelser o.l.
“For et muslimsk barn er det fuldstændigt utænkeligt at have seksuelt samvær før ægteskab”, pralede Alev.
Det utænkelige løber imidlertid gang på gang af sporet i teenageårene, så læger må indoperere en ny mødomshinde eller man må slå pigen ihjel, som det udyr hun er.
Naturen går over optugtelsen, hvad der kan give anledning til uendelig diskussion, for - ikke sandt? - naturen er i islam skabt af Allah.
Problemerne kan klares ved at tvinge pigerne til giftermål, så hurtigt de bliver kønsmodne eller endog før og give dem et fast programmeret liv - med tilhørende undertrykkende slaveri, som de alrig kan komme ud af.
Vestverdenens levemåde kræver på sin side i virkeligheden en god portion modenhed, hensyn og ansvar, hvilket selvsagt ikke altid lykkes, specielt ikke, når man bevidst politisk har ønsket at nedgøre “kernefamilien”.
