Undersøgelser har nemlig vist, at et flertal af danskerne bakker op om den permanente grænsekontrol, som udføres af toldere ved de danske grænser, og Dansk Told- og Skatteforbund har erklæret, at kontrollen nytter. Det er der talrige beviser på.
Og det har gennem tiden da bestemt heller ikke skortet på opbakning til grænsekontrollen fra
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Lad os kaste et blik tilbage på en ikke så fjern fortid:
”Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage, som vi havde den for nogle år siden. Vi må i en periode vende tilbage til den gamle grænsekontrol, mens noget bedre bliver bygget op”, sagde Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt 5. juni 2009 til Danmarks Radio.
Og i Socialistisk Folkepartis bandeudspil ”Stop gangsterkrigen” lød det sådan her den 5. marts 2009: ”Grænsekontrollen skal skærpes med fokus på våbenindsmugling. Vore nabolande har langt flere ansat ved toldkontrollen, end Danmark har. Resultatet er, at der ved grænsen ikke er beslaglagt ét eneste våben de seneste to år. I Sverige pågriber man våbensmuglere, der er kørt direkte gennem Danmark, og som så tages ved Øresundsbroen.”
Ja, vi behøver såmænd ikke gå så langt tilbage. Folkesocialisten Jesper Petersen udtalte den 11.maj i år, at ”det har været et SF-krav i flere år, at der kommer flere ressourcer til toldindsatsen ved grænsen og i baglandet. Vi har faktisk selv sat penge af til det i vores økonomiske plan, hvor vi har afsat midler til at styrke SKAT, herunder toldindsatsen. Og det er mageløst, at DF slår sig op på at kæmpe for det her område, når de selv har skabt store dele af problemet”.
Og Socialdemokratiets integrationsordfører Henrik Dam Kristensen førte sig samme dag frem med en påstand om, at det hele tiden har været Socialdemokratiets politik, at grænsekontrollen skulle genindføres:
”Det er mærkeligt, at man fremlægger det som om, at de nu har et flertal for det. Der er kæmpe flertal for det. Det her kunne de have kommet med for lang tid siden.”
Det vil være trættende at opremse samtlige eksempler på Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis strategisk betingede opbakning til grænsekontrollen. Pointen er, at de to partier indtager et hvilket som helst standpunkt for at opnå magten, og at de ikke viger tilbage for at fiske i rørte vande, hvis det betaler sig.
EU har som bekendt indledt en massiv og hysterisk hetz mod den danske beslutning om at gennemføre en permanent kontrol ved grænsen, og det samme har såkaldte hjemlige ”eksperter” á la Marlene Wind, ligesom hærskarer af EU-parlamentarikere, tyske ministre og ambassadører har kastet sig over Danmark, fordi vi truer ”det grænseløse Europa”, der er en af de vigtigste byggesten i EU-ideologien.
Hetzen vidner først og fremmest om den afgrundsdybe rædsel, EU-ideologerne nærer over for de ”nationalistiske” strømninger i Europas folkedyb – og de tyske politikere ved udmærket godt, at også mange tyskere gerne ville have en øget kontrol ved de tyske grænser.
Så meget desto mere ynkeligt og pinligt var det, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti forsøgte at hælde aftalen om grænsekontrollen ned ad brættet ved at bringe regeringen og Dansk Folkeparti i mindretal i Folketinget – ud fra en ren strategisk betragtning. Man forsøgte sig med en grotesk forklaring om, at det aldrig havde været hensigten, at tolderne skulle placeres ved grænsen.
Men hvorfor så i det hele taget kalde det ”grænsekontrol”? Baglandspatruljer kender vi allerede fra Schengen-samarbejdet. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kaldte det da også grænsekontrol – en sådan kontrol foregår naturligvis ved grænsen og ikke i Kolding eller Næstved.
Endnu en gang har vi fået et godt eksempel på, hvor langt Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er parate til at gå for at opnå magt. Ingen principper er hellige. Ingen løgne er for store. For ren løgn har det været fra ende til anden.
Danskerne kan kun være sikre på én ting: Nemlig at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal til enhver tid vil mene lige præcis det, som de vurderer, kan give dem regeringsmagten, og det uanset, hvad de tidligere har sagt, ment og skrevet. Magtbegæret i rød blok kender ingen grænser.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Kilde: Pressemeddelelse 14. juni 2011
Kongelig Mayestæts Toldkammer fra 1733 - altså Christian den Sjettes tid -
i Toldbodgade, København.
