En læser spørger i Frederiksborg Amtsavis 1.4.2011 om vi er ligeglade med halal-slagtningen:
”Er det rimeligt, at fredelige personer i deres eget land mod deres vilje skal tvangsfodres med mad, som er rituelt helliggjort med denne (islams) totalitære, aggressive religion? Er vi ligeglade eller tossegode?”
Jørgen Bülow Hansen
Langt de fleste opfatter nok imam-besværgelser som noget ligegyldigt hokus-pokus. Selv troende kristne, der spiser halalslagtet kød til middag, ser næppe, at denne ritus for en barbarisk gud er et angreb på Moseslovens bud: ”Du må ikke have andre guder”.
Halalslagtning er ligesom mange andre ting i islam (stening, piskning til døde etc.) en grusom brutal handling. Men pengebegærlighed fik slagterierne og lovgiverne til at give efter. På en vis måde kan man sammenligne de ansvarlige i denne sag med de ”værnemagere”, vi havde under krigen, som hjalp besættelsestropperne for pengenes skyld.
Vi holder så meget af mad, at vi ikke gør os nogle skrubler og spørger os selv, hvad der skete med dyret, inden det kom på bordet.
Hertil kommer, at danskerne gerne vil være venlige og imødekommende over for andre folkeslags fix-faxeri, og det er de så – langt ud over, hvad man bør være. Fremmede, der invaderer vort land med den hensigt at tilrive sig magt, skal ikke mødes med eftergivenhed og venlighed.
Illustration: Moses foran Vor Frue i København viser Moseloven frem på dansk.
Illustration: Moses foran Vor Frue i København viser Moseloven frem på dansk.
