”Kunstrådets afgående formand Mads Øvlisen er ikke reaktionær, han er progressiv. Han siger, at kunst skal provokere, og at den ikke må være national. Eller sagt på en anden måde, den skal ikke være borgerlig, den skal snarere være det modsatte” skriver Geoffrey Cain,
Dette synspunkt er ikke nyt. I de Kommunistiske Langtidsmål, som offentliggjordes i USA´s Kongresrapport af 10. januar 1963, handler paragrafferne 22 og 23 om ”kunst”. Her står der: ”22. Fortsæt med at misbillige amerikansk kultur ved at nedbryde alle former for kunstneriske udtryk. (En amerikansk kommunistgruppe blev bedt om at ”fjerne alle gode skulpturer fra parker og bygninger og erstatte dem med formløse, hæslige og meningsløse former”).
23:Kontrollér kunstkritikere og ledere af kunstmuseer. ”Vor plan er at skabe modbydelig, frastødende og betydningsløs kunst””.
Jvf. Mads Øvlisens ord om kunst med tidl. justitsminister og radiorådsformand Ole Espersens udtalelse angående DR (Avisen Aktuelt 1972 eller 73):
DR skal ikke slutte aftenen med ”en national eller religiøs opsang. Vi har jo også strøget nationalsangen”…”(pastor) Knudsens konstatering af, at TV befordrer det outrerede, taberne og de revolutionære sværmere i en målestok, der ikke svarer til befolkningens majoritet. Det er logisk, at de ekstreme ikke er et udtryk for flertallet. Dansk TV skal stå ved siden af systemet. De nye idéer kommer ikke fra systemet eller majoriteten”.
Nossells ”påstand om, at man skal kritisere – og derved tage afstand fra det normale – er ikke et kunstudsagn men et politisk/moralsk udsagn, der gemmer sig bag ordet "kunst". Hvad Jacob Nossell virkelig mener, er, at kunst skal være politik og det skal være venstreorienteret politik, og at andet ville være utænkeligt for ham. Men det indser han ikke.”
Hvorfor kritisere?
For det lærte Jacob Nossell i Ritt Bjerregaards Folkeskole, hvor 68´ernes lærere og deres efterfølgere gjorde en vældig indsats for at ”bevidstgøre” eleverne (om marxismens herligheder) og få dem til at kritisere alt andet og dermed fremme kommunismen. Overordnet set var der noget rigtigt i en vis belæring, for skulde eleverne med fandens vold og magt tvinges til at interessere sig for politik, så kræver enhver politisk stillingtagen (- ikke bare marxismen) at man sætter sig ind i ideologien og dens målsætning, men belæringen i skolen var eensidig indoktrinering eller om man vil: propaganda). Mens ungerne forberedtes til det nye politiske system, lod de borgerlige politikere ganske simpelt marxisterne overtage landets kultur lige så stille op gennem tresserne og følgende årtier.
Om kunst er god eller dårlig afgøres ikke af vor politiserende multikulturelt forvrøvlede samtid, men af de generationer, der kommer. Sand kunst er evig, uden for al tid.
Spydpigen, uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kbh.
Spydpigen, uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kbh.
