I indvandrerghettoen Vollsmose få kilometer nordøst for Odense bor 40-årige Mahmoud Khalil Salem med sin kone og otte børn. Men manden er ikke nogen helt almindelig familiefar. Han modtog i sidste uge i Østre Landsret en dom på seks års fængsel for omfattende hashandel og uddeling af ”dummebøder”.
I sin egenskab af bandeleder for ”Black Ghost” går han under det lidet charmerende kælenavn ”Fisfis”.
Fisfis har opholdt sig i Danmark siden han var 23 år gammel. Som statsløs palæstinenser fik han ophold i Danmark i begyndelsen af 1990´erne. Et ophold, han tidligt valgte at kvittere for på en ganske særlig måde; nemlig ved at indlede en løbebane som hårdkogt kriminel, og ved på alle mulige andre områder at ligge det danske samfund mest muligt til last – ikke mindst ved at grundlægge en storfamilie han ikke selv forsørger.
Netop denne storfamilie er årsagen til at Fisfis undgik en udvisning oven i sin dom. Det ville nemlig være synd for hans kone og børn, der forguder det kriminelle familieoverhoved. Begrundelsen forekommer vanvittig af flere årsager. For det første er det velkendt, at tvangsfjernelser af børn nogle gange kan forekomme vilkårlig, og at der sommetider ikke skal meget til.
På den baggrund virker argumentet om hensynet til børnenes tarv mærkværdigt. Er Fisfis virkelig en ideel rollemodel og faderfigur for børn, der skal vokse op i det danske samfund? Havde der været tale om en dansk familie, ville alle alarmklokker for længst have bimlet og bamlet. En familie på den helt gale kurs. En familie, hvor børnene ikke har den ringeste udsigt til et liv som nyttige og produktive borgere, og hvor faderen ikke kan forsørge dem da han er i fængsel i mange år.
For det andet kan Fisfis næppe påstås at være nogen forsørger i traditionel forstand, idet regningen for hans families velfærd og trivsel alligevel havner hos det offentlige.
Men Fisfis er altså en nødvendig del af konens og børnenes liv, mener Østre Landsret. Og derfor får han lov til at blive – og lov til fortsat at være negativ rollemodel for sin familie. Fisfis har været en meget dyr fornøjelse for det danske samfund. Foruden de 1900 kroner, det kommer til at koste at lade ham afsone i et dansk fængsel pr. dag, kostede han og familien i 2010 det danske samfund 600.000 kroner – medregnet 95.000 kroner til Fisfis´ fængselsophold.
Ikke så sært, at Fisfis uden for retten åbenlyst viste sin triumf over det tossegode danske samfund ved at lave sejrstegn. Retten ”belønnede” ham nemlig direkte for hans evne og vilje til at mangfoldiggøre sig. Det var i sandhed bærmens triumf over såvel anstændigheden som lov og orden.
Fisfis´ hustru, Naima Dabas, har valgt en karriere som hjemmegående husmoder. Den indbringer hende årligt et beløb på 190.000 kroner, som skal lægges sammen med familieoverhovedets ”løn” på 178.000. Odense Kommune har tilsyneladende valgt at se gennem fingre med den 300-timers regel for kontanthjælpsmodtagere, der ellers trådte i kraft i 2007, og som skulle sikre, at kun én ægtefælle kan modtage kontanthjælp. Men den regel har den store børnefloks tarv måske suspenderet?
Fru Fisfis truer med at ”begå selvmord”, hvis manden bliver udvist. Det kom frem i lørdagens udgave af Ekstra Bladet. Her blev der vist et billede af en del af den store børneflok. Flere af børnene kappedes nærmest om at lovprise den kriminelle fader, og ingen kunne se, at han havde gjort noget galt. Fisfis bliver derimod forfulgt på det groveste af de danske myndigheder, der bare vil have ham udvist.
Både billede og kommentarer var hårrejsende og bar vidnesbyrd om en familie uden nogen som helst kontakt med den danske virkelighed. En isoleret storfamilie i et parallelsamfund med egne love og normer, hvor kun kriminalitet og anden asocial adfærd giver status, og hvor det omgivende danske samfund betragtes med lige dele foragt og fjendtlighed. Det er på den baggrund, følelsen af triumf over det danske samfund skal fortolkes.
Tilbage står en målløs integrationsminister Søren Pind. Han er forståeligt nok chokeret over sagen, og et flertal i Folketinget vil nu have udvisningsafgørelsen prøvet ved Højesteret. Men er det virkelig nok at være chokeret? Ærlig talt, skal der ikke lidt mere til?
I Dansk Folkeparti vil vi have gennemgået kriterierne for udvisninger med en tættekam. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i, at en dybt kriminel person som Mahmoud Khalil Salem - Fisfis - fra Vollsmose skal belønnes, fordi han på det offentliges regning har grundlagt en storfamilie med otte børn, som han kan trække med sig ned i det kriminelle morads. Det ville i høj grad være i såvel familiens som det danske samfunds interesse at slippe af med dette ”forbillede”.
Hvis lovgivningen er uklar, må den præciseres.
Når en domstol skal tage stilling til, hvorvidt en kriminel skal udvises, skal alle forhold naturligvis tages i betragtning – ikke kun en sentimental vurdering af den kriminelles rolle som ”forsørger”. Der skal ligeledes tages stilling til, hvorvidt det overhovedet tjener familiens objektive interesser, at et kriminelt medlem forbliver i landet.
Dommen fra Østre Landsret var en sejr for bærmen. En triumf for det afstumpede og forvrængede billede af virkeligheden, der desværre præger væsentlige dele af parallelsamfundene i Danmark. Som ansvarlige politikere er det vores pligt at sørge for, at kriminalitet og asocial adfærd aldrig skal kunne betale sig.
Måtte dommen i sagen om Fisfis være det vendepunkt, som endelig får Folketinget til at vågne op.
Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev Mandag den 4. april 2011
