Flere har blogget om den komplet vanvittige sag i Sverige, hvor en muhammedaner, Alen Malik Crnalic, benyttede de tågede regler om menneskerettigheder og diskriminering og scorede 60.000 svenske kroner ved hjælp af ombudsmanden Katri Linna.Han søgte en praktikplads, diskriminerede den kvindelige vicedirektør ved at nægte at give hånd, hvilket jo som bekendt er en grov fornærmelse, fik ikke praktikjobbet og anmeldte dette som en diskriminering af ham, hvorfor arbejdsformidlingen (d.v.s. til syvende og sidst skatteborgerne) blev dømt til at betale ham 60.000 kr.
”Krænkelse” må - set med islamiske øjne - være en herlig opfindelse, en ”følelse”, som ikke kan bevises, men kan bruges og bliver brugt.
Men egentlig er spørgsmålet i denne sag vel, om ikke det var 60.000 kr. værd for praktikpladsen at blive af med den fyr. Han passer jo aldeles ikke ind nogetsted. Han havde nok kunnet ødelægge meget, meget mere ved at komme ind i varmen. Det er på enhver arbejdsplads vigtigt, at der hersker en god stemning og et godt samarbejde mellem de ansatte, og at ingen indbilder sig at være mere end sidemanden, hvis fabrikken skal fungere og vokse.
Når man på forhånd viser, at man hjemmefra har medbragt fuld foragt over for kvindekønnet, så passer man ikke ind på en arbejdsplads i Vesten.
Jeg ønsker fabrikken, dens ledere og personale til lykke med, at de blev af med den ubehagelige mandschauvinist.
