Syv er et ganske særligt tal. Det har det været lige siden de gamle Babylonerne for nogle årtusinder siden kikkede på stjernehimmelen og inddelte tiden. Syv blev et helligt tal. Vorherre hvilede ud den syvende dag efter det enorme arbejde, men at skabe verden. Josef tydede Faraos drøm om de syv fede og de syv magre køer og reddede Ægypterne fra hungersnød. Den syvarmede lysestage blev jødernes symbol. Der var syv himle, og Muhammed tog et kik på dem alle. Vi fik syv bodssalmer, syv dødssynder og jomfru Maria syv smerter. Den kristne legende om de hellige syv ynglinge, der gemte sig i en hule under kristenforfølgelserne i det gamle Romerrige og blev muret inde i et par sekler, fejredes i den katolske kirke på Syvsoverdagen, den 27. juni, og vore folkeeventyr vrimler med antal af syv.

Også i den verslige verden er 7 noget særligt. Verden fik syv have og syv underværker. Katte fik syv liv og en af dem tilmed syvmilestøvler.
Før i tiden havde alle klunsere et redskab, der så ud som et syvtal: en stok med en krog på, måske bare et langt søm, som de kunne rode op med i skraldemøjet og i sengehalmen, som man på flyttedagen smed ud på gaden.

Er man syv lange og syv brede om at bestemme sig, er man i syv sind. Og nogle bruger eder som ”for syv sytten”, ”syv Søren”, ”Syv djævle” etc.

Gulspurvens fløjt udlægges som tællen: en-to-tre-fire-fem-seks-syyyv med den sidste tone trukket ud.


- og Sveriges Riksdag har syv partier, selvom man ind imellem godt kan tro, at der kun er ét eneste, for de har allesammen samme mål de næste syv måneder: Ved det kommende valg skal de gøre alt, lovligt og ulovligt, moralsk og umoralsk, ret og vrang for at spærre af for det nye parti Sverigedemokraterne, så

de ikke hugger deres taburetter!