februar 16, 2010

Massemedierne lader sig knægte.
























Det er uhyggeligt som massemedierne tager parti for den islamiske ockupation af Europa under dække af religion. Selvom EU for mange år siden generelt pålagde massemedierne at udøve selvcensur og være politisk-korrekte i forhold til EU, så troede nok en del af os, at massemedierne ikke sådan alment ville lade sig knægte.

Det er en avis´s opgave at informere om, hvad der sker i dens område. Og her har Sydsvenskan og andre med den svigtet sine læsere. De har ikke omtalt, at den store moské i Jægersro blev solgt for halvandet år siden! – sommeren 2008 – til Libyens diktator Gadaffi! Hvorfor måtte vi ikke vide det?

Nu har avisen ”Världen i dag” afsløret denne kendsgerning 15/2, og Sydsvenskan kan stå i skammekrogen!

I svensk TV hørte vi for nylig et par korte ufuldstændige indslag om, at handelsminister Ewa Bjørling havde været med til at afslutte kontrakt med Gadaffi om en større svensk leverance af overvågningsudstyr, men flere løse ender gjorde, at man spurgte sig selv: overvågning af hvad og hvem og hvorfor?

Avisen Information kunne nogle dage senere (12/2) forklare sagen: Gadaffi havde i nogen tid brugt de enorme flygtningesværme og folkevandringsgrupper fra Somalia og Sudan til pression imod Italien. Fra den libyske kyst sejler disse skarer over til den nærmeste italienske ø, Lampedusa. Den italienske statsminister, Berlusconi, blev tvunget til at finde en løsning på det voksende problem, og resultatet blev, at han stak Libyen en undskyldning for det 40-årige italienske kolonistyre og lagde 5.ooo.ooo.ooo - fem milliarder dollars på bordet samt en antik statue af Venus fra Cyrene*, mod at Libyen strammer grænsekontrollen alvorligt op, anlægger motorvej gennem ørkenen og bygger fængsler til de tusindvis af afrikanere, der strømmer ind i Libyen. Dér kan de så efter sigende blive siddende indtil deres slægt eventuelt frikøber dem.

Var denne sag ikke spndende nok for Sydsvenskan? Burde de ikke have gransket den og fortalt läserne om, hvad der forestår? Det er dog utroligt, at en fremmed magt så at sige kan besætte Sverige og få sat stop for ytringsfriheden.



*) Information skriver: ”en smuk senantik statue af Venus af Cyrene, som Italien engang havde stjålet.”
Cyrene blev grundlagt af grækerne 630 f.K., stik syd for Grækenland på Afrikas Kyst (nu Libyen). Ifølge Bibelen hjalp en Simon fra Cyrene Jesus at bære korset op på Golgata. Nogle jordskælv ødelagde byen i de første århundreder af vor tidsregning, og i 643 kom Muhammeds invasion.

Ruinerne af Cyrene omfattede et Apollon-tempel fra det syvende århundrede f.K., et tempel for Demeter og et tempel for Zeus. Sidstnævnte blev efter forlydende grundigt ødelagt i 1978 på ordre fra Gadaffi (i henhold til tanken: at før Koranen var der ingenting!).
I 2005 opdagede italienske arkæologer 76 intakte romerske statuer, som på mirakuløs måde var blevet bevaret i 1.630 år. Jordskælvet i 375 f.K. havde væltet en tempelmur ned over dem og havde begravet dem. (Wikipedia).