spydet.blogspot.com
Jeg ønsker alle læsere et godt nyt år! Gertrud
Som mange andtre bloggere tilslutter jeg mig hurraråbet for Tjekkiets præsident som en lovende indledning til det nye år:
Bravo, Vaclav Klaus!
Skrev Uffe Withen, Ny Næstvedvej 35, Rønnede i JP offentliggjort 20.12.08
Vaclav Klaus, den tjekkiske præsident, nægter at hejse det blå EU-flag over sit palads i Prag, mens Tjekkiet har formandskabet.

Det minder ham for meget om Sovjetunionens politik, der tvang Tjekkiet til at hejse sovjetflaget over alle offentlige bygninger.Franske Nicolas Sarkozy er rystet, og EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, sagde, at når nogen sammenligner EU med Sovjetunionen, har han ikke forstået, hvad Sovjetunionen stod for, og hvad demokrati er. Nu tror jeg nok, at Vaclav Klaus ved lidt mere end hr. Barroso om, hvad Sovjetunionen stod for, og bemærkningen om »hvad demokrati er«, er vi mange, der heller ikke forstår. Er det demokrati, der styrer EU? Da Lissabon-traktaten blev sendt til folkeafstemning i Frankrig og Holland, blev den nedstemt.

Venstres medlem af EU-parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, mener, at flagstriden tydeligt viser, at Vaclav Klaus har udspillet sin rolle på den europæiske scene. Man vil udstille præsidenten som en gammel, bitter mand, der bare sidder og brokker sig i sit palads.Vi er mange gamle, bitre mænd, som vil tænke på dig, når vi til næste sommer skal stemme til EU-parlamentet.