Blandt husene på Christianshavn har Dronningensgade nr. 14 gjort sig særlig bemærket.Det tilhørte nu afdøde velhaver, civilingeniør Niels Munk Plum, som – alt efter iagttagerens synspunkt - har gjort sig berømt eller herostratisk berygtet ved at fortsætte sin modstandskamp fra besættelsen med marxistisk undergravning af samfundet og støtte 117 forskellige røde aktiviteter og aktioner fra blad- og bog udgivelser til Afrikas Anti-apartheid.
Her arbejdede græsrodsgruppen ”Støt Christiania” med Ole Espersen som sekretær (!), Mandebevægelsen, Socialistisk Kulturfront og Socialistisk Lytter- og Fjernseerforbund. Her kunne man også tidligere finde ”Politisk Revy” og ”Tidsskriftcentret”, som senere flyttede til Projekthus i Rådhusstræde.
I 1981 ændredes Plumfonden til Fredsfonden som udover Dronningensgade 14 også ejer ”Fredsfondens Hus” i Nyhavn. Til bestyrelse valgtes røde navne som Ritt Bjerregaard, Tine Bryld, Toni Liversage, Henrik Zahle m.fl., mens Niels Munk Plums datter, Camilla Plum, blev formand. Snart efter oprettedes fondens vennekreds, hvis formål syntes at være at dække over selve fondens ræverødhed med navne, der hovedsagelig var rekrutteret fra socialdemokratiske og radikale kredse under Ritt Bjerregaards formandsskab. Hendes engagement i den Sovjet-påvirkede fredsbevægelse faldt flere socialdemokrater for brystet og der hørtes barske ord imod Fredsfonden og Ritt Bjerregaard: ”Ritt er en højrøvet kyniker, infam giftsnog og tarvelig gadetøs”.
Ud over Fredsfonden huser ejendommen græsrodsforeninger og
organisationer, der virker inden for fondens formål, bl.a.
Militærnægterforeningen, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og Danske
Flygtningevenner.
Fondens sekretariat deles iøvrigt med Dansk PEN, den danske afdeling af den
internationale forfattersammenslutning for ytringsfrihed.
En betingelse for at bruge huset er, at de pågældende foreninger m.v.
er uafhængige af politiske partier og interesseorganisationer. Fredsfonden
har intet ansvar for de aktiviteter husets brugere er engageret i og
fonden deler ikke nødvendigvis de holdninger de pågældende måtte udtrykke,
ligesom det omvendte heller ikke er tilfældet. (Her modsiger de da deres egen erklæring lige ovenfor: ”der virker inden for fondens formål”)
”Dansk Pen”, som officielt arbejder for ytringsfrihed, deler altså sekretariat med selve Fredsfonden. Ytringsfrihed bruges usædvanligt ivrigt og højlydt på venstrefløjen, ikke mindst blandt de autonome, mens de samme ”brugere” af denne menneskeret angriber og overfalder alle andre, der vover at sige noget andet.
Hvad gør ”Dansk Pen” ved det? Ikke en disse! De synes indforstået med forholdene. Det vakte opsigt og harme, da de nægtede historikeren, journalist Lars Hedegaard medlemsskab i ”Dansk Pen” med den begrundelse, at han gav sig af med ”hadefuld tale”.
Hedegaard havde benyttet sin ytringsfrihed til at advare mod den meget farlige ideologi, der kalder sig islam.
Hedegaard stiftede så ”Trykkefrihedsselskabet”, og det har vind i sejlene.
Bestyrelsen i Dansk Pen udgøres af:
Anders Jerichow (Præsident), journalist ved PolitikenHanne Marie Svendsen (Vicepræsident)Anne Marie Ejrnæs, der i 70´erne var knyttet til det røde blad ”SKUB” (trykt hos ”Krim-tryk
og Socialistisk Dagblad) og fik udgivet bog på det røde forlag ”Tiderne
skifter”Morten Hesseldahl (Kasserer)Benn Q. Holm, tidligere ansat ved AKTUELTNiels Ivar Larsen, ansat på InformationJens Lohmann )Iben Melbye ) – se nedenfor!Klaus Slavensky ) Michael SvennevigMarianne Østergaard
Journalist Jens Lohmann har været tilknyttet Information og har skrevet flere bøger om Latinamerika, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, Information og FN-Forbundet. (Sidstnævnte organisation har ikke noget med FN at gøre).
Iben Melbye er børnebogsforfatter og børnebibliotekar med tilknytning til børneradioen.
Hun har skrevet flere bøger i Skorpionklubs-serien, udgivet af de røde forlag ”Spar 2” eller ”Spar Knægt”.
”Den som kaster den første sten” udgivet af Modtryk.
Hun var engageret i Torben Weinreich´s projekt til skabelse og spredning af uanstændige børnebøger og var dommer i Borgens børnebogskonkurrence sammen med Weinreich, Vinterberg og Thestrup , hvor ”Katamaranen” vandt.
Hun oversatte Vestins ”Den røda Bok om små Barn”, anmeldt i UNGE PÆD. 9/1970 ved Claus Bjerring.
Under retssagen mod Christiania 1976 udkom hendes børnebilledbog ”Længe leve Christiania” på forlaget Spar Knægt,
Hun holdt foredrag for 6-12-årige børn på Gentofte Bibliotek den 14.3. og 15.3.1978.
.
Iben skrev under på ”spionen” Arne Herløv Petersens fredsappel 1981 og deltog i international Forfatter-fredskonference i forsommeren 82 i Køln, hvorom hun skrev i Politiken 18.7.82.
Klaus Slavensky er gammel DKP´er. I 70´erne sad han i ledelsen af Vesterbro Lejerforening, som involverede sig i en fagforeningkonflikt imod borgmester Pelle Jarmer.
Slavensky deltog i den Sovjet-styrede fredsbevægelse, bl.a. i fredskonferencen i Aalborg 1981 som repræsentant for Vesterbro Lejerforening. Hans teaterstykke ”Fredsmosaik” spredtes bl.a. gennem partikammeraten Sussi Handberg* på RUC. Han skrev også stykker til politiske teatre som Fiolteatret og Skifteholdet.
Slavensky blev indvandrerkonsulent i Ishøj og medlem af græsrods-landsstyrelsen og sekretariatet for ”Folkebevægelsen mod Fremmedhad” (FMF) i 80´erne.
Siden har han som informationschef for det røde, omstridte Menneskerettighedscenter tit givet udtryk for sine marxistiske holdninger.
Ligesom andre venstreextreme var han en tid forment adgang til Tyrkiet på grund af hans interesse for kurder, men udpegedes siden af EU og Europarådet til at overvåge deres storstilede kampagne for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet.
*) Sussi Handberg var tidligere ansat i Sømandsforbundet og underviste på Marxistisk Oplysningsforbund (MOF). Hun engagerede sig ivrigt i havnestrejker og fiskeridemonstrationer, og gav som socialrådgiver information om, hvordan havnearbejderne - gennem bistandsloven - kunne få økonomisk hjælp til aktioner etc.
