januar 07, 2009

Danske jødebørn

Spydpigen holder med Dansk Folkeparti: det er uacceptabelt, at danske jødebørn ikke kan være i fred!


Dansk Folkepartis uddannelsesordfører og medlem af Folketingets integrationsudvalg, Martin Henriksen, kræver en handlingsplan fra Kommunernes Landsforening og fra flere ministre i regeringen ovenpå historierne om, at jødiske børn ikke kan gå i folkeskoler med mange arabiske børn. Martin Henriksen har selv flere ideer til en handlingsplan, bl.a. særlige opdragelseskurser til børn og forældre, som han vil rette henvendelse til regeringen omkring. Kravet kommer efter, at herboende palæstinensere offentligt udtrykker så dybe frustrationer overfor danske jøder, at en folkeskole fra Vollsmose offentligt fraråder jøder at indskrive deres børn på skolen.

”Hvis ikke disse herboende udlændinge, uanset om det er palæstinensere eller ej, forstår, at danske jøder er fuldgyldige borgere i det danske samfund, så bliver de det aldrig selv. Vi kan ikke leve med at lade stå til overfor en gruppe borgere, der via deres handlinger ekskluderer andre borgere i samfundet fra de bærende institutioner. Jeg går derfor til regeringen med konkrete forslag til en handlingsplan på området,” siger Martin Henriksen, der ligeledes opfordrer Folketingets øvrige partier, elev- og lærerorganisationer samt menneskerettighedsgrupper til at tage afstand fra tendensen og solidarisk bakke op om danske jøders historiske og principielle ret til at færdes frit i samfundet



Martin Henriksen påpeger, at Dansk Folkeparti er med i flere politiske aftaler, der skal lette integrationen for udlændinge, ligesom Dansk Folkeparti har medvirket til en økonomisk politik og en beskæftigelsesstrategi, der har medført at flere udlændinge de senere år har haft lettere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

”Nu er det på tide, at de udlændinge som har nydt godt af samfundets goder og danskernes gæstfrihed til gengæld anstrenger sig for at opdrage deres børn og unge til at respektere og omfavne de danske frihedsværdier og traditioner, herunder respekt for andre religiøse minoriteter,” slutter Martin Henriksen.


Kilde: pressemeddelelse fra Christiansborg, mandag den 5. januar 2009/KE
Illustrationen fra Oehlenschlägers "Sankthansaftenspil", udgave fra 1897 med tegninger af
Hans Nikolai Hansen. Jödedrengen solgte farvede bånd til kuskenes piske.