Midt i den verdensomspændende økonomiske krise fejrede man tirsdag den 13. januar EURO´ens tiårs jubileum. Det vil sige EU-politikerne i magtens top fejrede den, ikke folket!
Kan gentagne festligheder og champagneproppernes knalden mon overbevise de stadig mere skeptiske befolkninger om, at dette er den rette vej?
Hvorfor ikke kikke tilbage et øjeblik:
Bernhard Connolly blev ansat i EU-kommissionen 1978. Han blev leder af kommissionens afdeling for økonomiske oplysninger, men blev så chockeret over hemmelighedskræmmeriet og hændelserne i magtens elfenbenstårn, at han – der var troende kristen og ikke moralsk fordærvet – følte sig tvunget til at afsløre korruptionen, koste hvad det ville.
1995 udkom hans bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”) om det ”økonomisk og politisk perverterede samarbejde”, som skulle lede till EMU.
Han var den første, der rigtig gennemskuede de rævestreger, man var i gang med i Europa gennem Bilderberg og Stålunionen. ”Europas rådne Hjerte” var så afslørende, at han omgående blev fyret fra sin revisorstilling i EU.
Om EU-projektets primus-motor bankmanden Jean Monnet skrev han:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt ikke kunne føres tilbage igen. Det sikredes ved traktat-doktrinen acquis communautaire: al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov, idet de samtidigt tages ud af medlemslandenes nationale love."
